Hvad kan jeg med en virksomhedsaftale hos BoligPortal?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

OBS: Denne guide indeholder information henvendt til virksomheder som har et behov for at søge på vegne af flere personer. Hvis du blot skal søge bolig til én person, én gruppe eller én familie, kan du følge denne guide i stedet.

Hvis I som virksomhed eller organisation søger bolig på vegne af flere brugere, kan vi hos BoligPortal tilbyde jer en virksomhedsaftale.

Vores virksomhedsaftaler henvender sig til alle virksomheder, med et behov for at søge på vegne af flere. Uanset om man skal søge på vegne af borgere, medarbejdere eller klienter, kan en virksomhedsaftale hos BoligPortal hjælpe jer med at søge boliger let og enkelt. 


Med en virksomhedsaftale,

  • slipper I for at oprette en ny bruger, hver gang I skal søge efter en ny bolig til en af jeres borgere/medarbejdere/klienter.
  • får I en fælles bruger, som åbner op for, at I kan søge efter bolig for flere på en gang og fra samme login.
  • kan brugeren administreres af en eller flere kontaktpersoner, som varetager søgning og dialog med udlejer på vegne af borgerne/medarbejderne/klienterne.

 

Hvordan får vi oprettet en virksomhedsaftale?

Opret en brugerprofil på BoligPortal

Start med at oprette en gratis brugerprofil på BoligPortal, med den mailadresse I ønsker tilknyttet jeres profil. Dette er også den mailadresse, som I skal logge ind med, når I skal søge bolig på vegne af jeres borgere/medarbejdere/klienter.

I kan med fordel følge nedenstående trin til dette.

  1. Gå til BoligPortal.dk og tryk på 'Log ind' i øverste højre hjørne



  2. Tryk nu på 'Opret gratis bruger' for at gå i gang med at oprette en gratis brugerprofil



  3. Udfyld nu jeres oplysninger og tryk på 'Opret bruger'
    Vær opmærksom på at BoligPortals vilkår skal læses og accepteres før at brugeren kan oprettes.

 

Send en mail til b2b@boligportal.dk 

Når profilen er oprettet skal I sende en mail til b2b@boligportal.dk. I denne mail skal I inkludere følgende oplysninger;

  • Ønsker I en aftale til et halvt år (6 måneder) eller et helt år (12 måneder)?
  • Hvor mange borgere/medarbejdere/klienter regner I med at skulle søge bolig på vegne af i perioden?
  • Hvilken mail er jeres BoligPortal-bruger oprettet med?
  • Hvad er jeres virksomhedsnavn?


Så snart vi har modtaget jeres mail, kan vi udarbejde et uforpligtende tilbud til jer. Dette tilbud er beregnet ud fra en fast prismodel som tager udgangspunkt i hvilken type virksomhed I er, jeres søgebehov og længden af aftalen.



Vilkår og retningslinjer

For at kunne få oprettet en virksomhedaftale hos BoligPortal skal vores nedenstående vilkår for virksomhedsaftaler godkendes.

Vilkår for virksomhedsaftaler hos BoligPortal
  • Der forudbetales via faktura for anvendelse i det angivne tidsrum og til det aftalte max. antal boligsøgende.
  • Profilen administreres udelukkende af de(n) aftalte kontaktperson(er), på vegne af boligsøgende medarbejdere/borgere, og login+password må på intet tidspunkt overdrages til andre. Alle henvendelser til udlejere skal indeholde beskrivelse af de(n) konkrete boligsøgende, lejemålet er tiltænkt.
  • Ved ændrede søgebehov, der rækker uden for den aftalte ramme, kontaktes BoligPortal straks, så aftalen kan udvides tilsvarende inkl. evt. justering af pris. Søgeaktivitet, der overskrider den aftalte ramme uden forudgående kontakt, kan medføre, at BoligPortal periodisk eller permanent lukker profilen ned inden periodens udløb.
  • Virksomhedsaftalen må ikke bruges med udgangspunkt i at øge egen portefølje ved at I som virksomhed f.eks. videreudlejer lejemålene til andre, men må kun bruges med udgangspunkt i at finde lejebolig til konkrete personer.
  • Du kan læse vores øvrige retningslinjer her.

 

 

 

Læs også ...

 
Se mere