Du kan til hver en tid afmelde dit abonnement på BoligPortal. Din adgang til alle abonnementsfunktioner vil herefter være tilgængelige for dig, helt indtil dit abonnement udløber.
For at afmelde dit abonnement, skal du være logget ind på den profil, som abonnementet er tilknyttet. Finder du ikke dit aktive abonnement, når du er logget ind, skal du derfor undersøge, om du er logget ind med den korrekte e-mailadresse.
Har du købt dit abonnement gennem App Store eller Google Play?
Har du tegnet din abonnementsaftale på din telefon via en app-butik, er det ikke muligt at afmelde dit abonnement gennem BoligPortal. Abonnementet skal i stedet afmeldes direkte på din Apple-enhed eller Android-enhed.
Sådan afmelder du dit abonnement på BoligPortal
-
Klik på dit profilbillede og i øverste højre hjørne af BoligPortal.dk og vælg 'Abonnement'
Benytter du vores app, finder du din profil i nederste venstre hjørne
- Klik på 'Afmeld abonnement' under dine aktive abonnementer
-
Tjek, at dit abonnement er afmeldt korrekt
Dit abonnement er korrekt afmeldt, når den grønne statusmeddelse ændres til en grå 'Afmeldt'-meddelelse. Du modtager ligeledes en bekræftelse på e-mail, når dit abonnement er korrekt afmeldt.
Har du ikke fået en kvittering for afmeldelse på e-mail, har du ikke fået afmeldt dig korrekt.
Din profil vil automatisk udløbe efter den igangværende periode. Du kan altid se under 'Abonnement', hvor mange dage du har tilbage af din adgang.
Ønsker du igen at kunne kontakte udlejere på BoligPortal, kan du blot klikke på 'Genaktivér abonnement'.