På BoligPortal er det nemt og effektivt for dig at finde din næste drømmelejebolig.
I denne artikel gennemgår vi alt, du skal vide, for at komme i gang – herunder hvordan du opretter dig som bruger på BoligPortal, finder relevante boliger og skaber kontakt til potentielle udlejere.
I denne artikel
- Sådan opretter du en bruger og køber et abonnement
- Sådan søger du en bolig
- Sådan får du automatisk besked om nye boliger
- Sådan kontakter du en udlejer
Sådan opretter du en brugerprofil og køber et abonnement på BoligPortal
For at gøre brug af alle vores værktøjer som boligsøgende – fx gemme dine søgninger og få besked om nye boliger, – skal du oprette en gratis profil. For at kontakte udlejerne skal du have et aktivt abonnement.
- Tryk på knappen 'Skriv til udlejer' på en udlejningsannonce
- Vælg hvilken abonnementsløsning og betalingsmetode, du ønsker
Alle vores abonnementer er uden binding, med automatisk fornyelse.
Du kan opsige aftalen når som helst inden for igangværende betalingsperiode. - Udfyld herefter dine profiloplysninger og accepter BoligPortals vilkår
Du har ligeledes – helt valgfrit – mulighed for at tilmelde dig vores nyhedsbrev og servicemails, der er spækket med information og gode tips til din boligsøgning.
NB: Hvis du bruger BoligPortals app på Android eller iPhone, skal du købe abonnementet gennem App Store eller Google Play.
Sådan søger du en bolig på BoligPortal
For at få den bedste oplevelse, anbefaler vi, at du er logget ind på din brugerprofil, når du søger efter boliger på BoligPortal.
- Indtast postnummer eller by i søgefeltet, eller vælg den ønskede boligtype under 'Kategorier' på forsiden af BoligPortal
- Filtrér og sortér herefter din søgning i venstre kolonne
Jo mere specifik din søgning er, jo mere relevante vil du få vist.
Sådan får du besked om nye boliger via BoligAgent
Vi anbefaler altid vores boligsøgende at gemme deres søgninger som en BoligAgent. Så modtager du automatisk en e-mail, hver gang der kommer en ny bolig på BoligPortal, der matcher dine søgekriterier.
Du opretter en BoligAgent ved at aktivere feltet 'BoligAgent for denne søgning', som vist på ovenstående billede.
Du kan finde dine BoligAgenter ved at klikke på dit profilbillede i højre hjørne og derefter på 'BoligAgenter'. Her kan du både se, forlænge og slette dine BoligAgenter. Du kan gemme alle de BoligAgenter, du har lyst til.
Sådan kontakter du en udlejer på BoligPortal
Klik på knappen 'Kontakt udlejer' på den boligannonce, du er interesseret i, for at skrive en besked til udlejeren.
Vi anbefaler stærkt, at du gør dig umage med at sende en god ansøgning afsted. Jo bedre besked, du sender, jo større chance har du for at blive inviteret til fremvisning og blive valgt som lejer. Find gode tips til din boligansøgning her.
Hvis udlejer har angivet et telefonnummer til sin boligannonce, vil det ligeledes fremstå her.