Når du har fundet en lejer, kan du fjerne dit lejemål fra BoligPortal ved at markere den udlejet. Herefter vil de boligsøgende ikke længere have mulighed for at søge boligen frem. Du vil fortsat kunne se lejemålet under Annoncerede lejemål og Alle lejemål. Det er ikke muligt at slette annonceringen, men du har mulighed for at slette hele lejemålet (herunder også eventuelle lejekontrakter og flyttesyn) under Alle lejemål.
Du kan markere lejemålet for udlejet ved at logge ind på din profil og klikke på Annoncerede lejemål i menuen. Du kan klikke på de tre prikker ude i højre side eller på adressen, der skal markeres udlejet. Klik derefter på Markér som udlejet. Du kan også klikke dig ind på adressen og herefter klikke på Markér som udlejet øverst på siden.
Du vil nu blive bedt om at vælge den boligsøgende, du har valgt som din kommende lejer. Dette sikrer blandt andet, at du stadig vil kunne have kontakt til den lejer, du har valgt, og at lejer ikke får et automatisk afslag. Det vil efterfølgende ikke længere være muligt for de andre boligsøgende at skrive til dig.
Har du ikke valgt en lejer på BoligPortal, trykker du blot på Fortsæt uden valg af lejer. Så vil ingen af de boligsøgende få mulighed for at kontakte dig igen.
Du vil i samme forbindelse få mulighed for sende de boligsøgende et standardafslag. Er du i tvivl om, hvordan du laver et standardafslag, kan du læse mere her.
Afslutningsvis bekræfter du, at dit lejemål er udlejet, ved at klikke på Ja, marker som udlejet
Lejemålet er nu markeret udlejet, og den vil automatisk blive taget ned fra hjemmesiden. Den vil fortsat være tilgængelig for dig under Alle lejemål. Så kan du til en hver tid genannoncere lejemålet. De boligsøgende vil ikke længere kunne søge lejemålet frem på hjemmesiden.
*Har du set, at BoligPortal har en Gratis Digital Lejekontrakt og et Gratis Digitalt Flyttesyn?