På BoligPortal må du gerne udleje din bolig, der er til salg. Det er dog et krav, at samtlige af følgende regler overholdes, før din annonce med en bolig, der er til salg, bliver godkendt:
- Lejeperioden skal være tidsbegrænset til maksimalt 3 måneder
- Annoncen skal tydeliggøre, at boligen er til salg – både i titel og beskrivelse
- Annoncen må ikke benævne salgspris eller linke til salgsannonce
- Annoncen må ikke indeholde krav om køb
- Annoncen må ikke indeholde krav om, at lejer skal gøre boligen fremvisningsparat
Bemærk: Der er særlige regler vedrørende opsigelse af lejer i solgt bolig
Som udgangspunkt er salg af en bolig ikke en gyldig årsag til at opsige et lejeforhold. Som udlejer kan du dog opsige lejer med 12 måneders varsel, såfremt du som ejer selv skal bo i boligen.
Ved salg påtvinges den nye køber til at blive udlejer af boligen. Såfremt den nye køber selv ønsker at bo i lejemålet, gælder der også her en opsigelsesperiode på 12 måneder.
Udlejer af salgsboligen og lejer kan lave en aftale om en gensidig kort opsigelsesperiode på fx én til tre måneder, så lejer hurtigt kan flytte ved salg af bolig. Denne aftale er dog ikke gyldig jf. lejeloven, hvorfor lejer principielt kan blive boende under en sådan aftale.
Medmindre der er lavet en tidsbegrænset lejekontrakt, kan udlejer altså ikke opsige lejer ved salg af boligen, hvilket ligger til grunde til vores internt fastlagte regel om, at lejeperioden på boligannoncen maksimalt må udgøre 3 måneder.
Note: Indholdet på denne side skal betragtes som vejledende.
Har du brug for juridisk eller økonomisk bistand, bør du kontakte en advokat eller revisor.