Når du får en ny lejer til dit lejemål, er det vigtigt at være opmærksom på flere forhold både før, under og efter indflytningen.
I denne guide giver vi dig et kort overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når du får ny lejer:
Lejekontrakt
Det er vigtigt, at du laver en grundigt lejekontrakt, der beskriver alle aspekter af jeres aftale om leje af boligen. I lejekontrakten beskrives blandt andet, hvad lejer skal betale (i husleje, forudbetalt husleje, depositum, forbrug og andre eventuelle betalinger), oplysninger om lejemålet, parternes vedligeholdelsespligt og lejeperioden.
Med BoligPortals gratis, digitale lejekontrakt bliver du guidet igennem udfærdigelsen af lejekontrakten.
Klargøring af lejeboligen
Ved indflytning skal lejeboligen ifølge lejeloven være i god, forsvarlig stand. Boligen skal desuden være rengjort, alle ruder skal være hele og udvendige døre og låse skal virke.
Læs mere om istandsættelse af lejeboligen på BoligPortals blog.
Indflytningsrapport og indflytningssyn
Udlejere med mere end ét lejemål, er lovmæssigt forpligtiget til at lave et indflytningssyn og en indflytningsrapport. Det anbefales dog, at også udlejere med et enkelt lejemål laver indflytningssyn og indflytningsrapport.
Du kan bruge BoligPortals gratis, digitale flyttesyn til at lave indflytningssynet med.
Depositum og forudbetalt leje
Oftest betales depositum umiddelbart efter underskrift, mens forudbetalt husleje, første måneds husleje og eventuelle øvrige betalinger, betales umiddelbart før indflytningen. Betalingsdatoer kan beskrives i lejekontrakten.
Før indflytning bør du som udlejer tjekke at alle betalinger er overført som aftalt.
14 dages fejl og mangler
Din nye lejer kan i de første 14 dage af lejeperioden rapportere fejl og mangler ved lejeboligen. Som udlejer skal du tage stilling til det, som lejer rapporterer. Udlejer skal vurderer de fejl og mangler, som lejer har fundet - hvis fejlene ikke skal udbedres, så skal du som udlejer notere dem i indflytningsrapporten, så lejer ikke hæfter for dem ved fraflytning.
Læs mere om fejl og mangler på BoligPortals blog.
Note: Indholdet på denne side skal betragtes som vejledende.
Har du brug for juridisk eller økonomisk bistand, bør du kontakte en advokat eller revisor.