Hvordan får jeg bedre overblik over henvendelserne i min indbakke?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Modtager du rigtig mange henvendelser på din boligannonce, er der flere ting, du kan gøre, for at skabe overblik og gøre det nemmere at finde frem til den eller de personer, der passer bedst som lejer. 

I denne guide:

 

Markér som reserveret – sæt din annonce på pause, og få arbejdsro 

Hvis du har modtaget rigtig mange ansøgninger og har brug for lidt arbejdsro til at komme i bund med dine henvendelser, kan du med fordel markere annoncen som reserveret.

Når dit lejemål er markeret reserveret, vil annoncen være på pause. Det betyder, at der ikke vil komme nye ansøgninger i din indbakke og du derved kan få arbejdsro til at sortere i og fortsætte dialogen med de boligsøgende, som allerede har skrevet til dig. 

Du markerer din aktive annonce ved at gå til 'Annoncerede lejemål' og klikke på de tre vertikale prikker ud fra den pågældende annonce efterfulgt af 'Markér som reserveret'. 

Markér dit lejemål som reserveret.png

Du kan altid ophæve reservationen, når eller hvis du igen ønsker at modtage nye ansøgninger – fx hvis du, efter din gennemgang af din indbakke, vurderer, at den rigtig kandidat endnu ikke er dukket op.

Her følger du blot samme procedure som ovenstående, hvor du blot klikker på 'Annoncér BoligPortal' under de tre vertikale prikker. 


Husk at markere dit lejemål for udlejet, når du har fundet den rette lejer.

 

Filtrér beskederne baseret på dine krav til lejer 

For at gøre udvælgelsesprocessen mere effektiv kan du med fordel filtrere dine henvendelser baseret på de krav og kriterier, du har til din kommende lejer. På den måde får hurtigt sorteret de beskeder fra, der kommer fra personer, der ikke opfylder de dine ønsker eller krav. 

Du kan fx filtrere på profiltype, alder, beskæftigelse, rygervaner og meget mere. 

Du indsætter søgefiltre i din indbakke ved at vælge det pågældende lejemål på listen og klikke på 'Filter' i øverste højre hjørne af henvendelsesoversigten. Herefter krydser du blot de filtre af, du ønsker at påsætte din søgning. 

 

Sortér løbende ansøgerne i farvekategorier med flag

Et godt værktøj, der kan hjælpe dig med løbende at få overblik over dine henvendelser, er vores flag-funktion. Med denne kan du løbende give dine henvendelser et farvet flag, baseret på om du finder dem interessante eller ej. 

Du kan give henvendelserne henholdsvis et rødt, gult eller grønt flag. 

 

Eksempel på brug af flag
Modtager du mange henvendelser kan du fx løbende tildele flag til ansøgningerne således:

🟩 Grønt flag = Rigtig stærke kandidater, der skal inviteres til fremvisning 
🟨 Gult flag = Gode kandidater, der skal huskes til eventuel 2. fremvisningsrunde
🟥 Rødt flag = Ikke interessante kandidater, der skal have afslag

 

Du giver dine henvendelser flag ved at klikke på knappen 'Vælg farve' inde på selve beskeden.

Giv boligsøgende flag.png

Herefter kan du fremsøge dine flag-markerede henvendelser ved hjælp af filter-funktionen, som vist i ovenstående guide. Herefter kan du med fordel sende en standardbesked til samtlige personer med fx rødt flag. 

Læs mere om flag-funktionen her

 

De boligsøgende sætter pris på et svar

Vi anbefaler altid, at du besvarer alle dine henvendelser inden for rimelig tid. De boligsøgende gør sig ofte umage med at sende ansøgninger til ledige lejemål på BoligPortal, og det kan derfor være frustrerende, hvis de ikke hører fra dig.

Det er derfor god udlejningsskik at reagere på deres henvendelser, uanset om du finder dem interessante eller ej. Ofte er et "Tak for din besked. Du hører nærmere, hvis du bliver inviteret til fremvisning" nok. 

Du kan nemt sende takke-beskeder, afslag eller invitationer til fremvisning med få klik ved hjælp af standardbeskeder, som du kan læse mere om her

 

 

 

Læs også ...

 
Se mere