Har du brug for at sætte din boligannonce på pause, fordi du har modtaget nok ansøgninger og ønsker ro til at finde den rette lejer? Eller har du fundet en lejer og vil tage annoncen ned fra BoligPortal?
Du kan nemt markere din annonce som enten reserveret eller udlejet direkte fra din profil.
Du skal blot logge ind på din profil og gå til dine annoncerede lejemål, hvor du vil finde dine aktive boligannoncer.
Klikker du på de tre prikker ud fra den pågældende annonce, vil du kunne vælge henholdsvis 'Markér som reserveret' eller 'Markér som udlejet'.
Hvorfor og hvornår skal jeg markere min annonce som udlejet?
Når du har fundet en lejer til dit lejemål, er det vigtigt, at du husker at markere din annonce som udlejet, da den herved fjernes fra BoligPortal som ledig bolig.
Når den er markeret udlejet, vil du ikke længere modtage henvendelser fra boligsøgende, og du kan gå videre med det administrative arbejde med din nye lejer – fx ved at oprette en gratis lejekontrakt eller indflytningssyn eller opstarte opkrævning af husleje gennem BoligPortal.
Når din annonce bliver markeret som udlejet, bliver den ikke slettet. Derved kan du nemt finde den frem og genannoncere den, når din lejer fraflytter.
Hvorfor og hvornår skal jeg markere min annonce som reserveret?
Det er helt valgfrit, om du ønsker at markere din annonce for reserveret. Det er udelukkende en mulighed, du kan benytte dig af, hvis du har behov for at sætte annonceringen på pause – f.eks. hvis du har fået en stor mængde ansøgninger, og derved har brug for i ro og mag at aftale fremvisninger med de boligsøgende, der allerede har kontaktet dig.
Når dit lejemål er reserveret, vil boligsøgende ikke længere kunne søge det frem på BoligPortal, og det vil ikke være muligt for nye boligsøgende at kontakte dig.
Hvis du ikke finder en lejer, kan du nemt fjerne reservationen igen på samme måde, som du markerede den for reserveret, som vist i denne guide – her vælger du blot 'Annoncér lejemål'.
BoligPortals interne valideringsteam har ligeledes mulighed for at markere dit lejemål som reserveret, hvis vi oplever problemer med din annonce. Oplever du, at din annonce står som reserveret, selvom du ikke selv har gjort det, kan du læse mere her.