Med Åbent hus-funktionen på BoligPortal, kan du invitere interesserede boligsøgende til åbent hus via din annonce.
På den måde kan de boligsøgende nemt se, at du afholder et åbent hus-arrangement samt tilmelde sig.
De boligsøgende kan se datoen for dit åbent hus-arrangement, men de skal kontakte dig ved at trykke på knappen 'Kontakt udlejer' og derigennem tilmelde sig og få den eksakte adresse på lejemålet.
Herunder kan du se, hvordan Åbent hus-funktionen ser ud på selve annoncen.
Sådan opretter du et åbent hus-arrangement for din annonce
Et åbent hus-arrangement kan tilføjes til en annonce, der allerede er annonceret og aktiv på BoligPortal.
-
Klik på 'Annoncerede lejemål' i den blå menu til venstre af skærmen.
- Find det lejemål, du vil oprette et åbent hus-arrangement for, og klik på det.
- I højre side af skærmen, finder du boksen med overskriften 'Invitér til åbent hus'
- Klik på '+ Opret åbent hus'
- Udfyld dato, starttidspunkt og sluttidspunkt for dit åbent hus-arrangement
- Klik 'Opret' for at gemme og oprette dit åbent hus
De boligsøgende vil nu kunne se på annoncen, at du afholder åbent hus. Du vil få besked i din BoligPortal-indbakke, når boligsøgende kontakter dig for at melde sig til åbent hus.
Husk at give tilmeldte boligsøgende besked, hvis arrangementet bliver aflyst eller ændret.
Sådan lukker du for tilmeldinger til åbent hus
Ønsker du ikke at få flere tilmeldinger til åbent hus, kan du slette dit oprettede åbent hus-arrangement.
Vær opmærksom på, at hvis du vil aflyse afholdelsen af selve arrangementet, skal du selv kontakte eventuelle boligsøgende, der har tilmeldt sig dit åbent hus. De boligsøgende vil ikke få automatisk besked, når du sletter et åbent hus-arrangement.
-
Klik på 'Annoncerede lejemål' i den blå menu til venstre af skærmen.
- Find det lejemål, du har oprettet et åbent hus-arrangement på.
- Klik på 'Slet' i boksen til højre med informationer om åbent hus.
- Bekræft, at du vil slette dit åbent hus.