Hvad er BoligPortal Pro?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

BoligPortal Pro er en udvidet version af det udlejnings- og administrationsværktøj, du allerede kender fra din BoligPortal-profil. Vi har udviklet BoligPortal Pro særligt til de større udlejere, men det er frit for alle at bruge. 

Med BoligPortal Pro får du flere og ekstra funktioner til de værktøjer, du allerede kender – herunder muligheden for at samle dine lejemål på ejendomsniveau og opdele din ejendomsportefølje i selskabsniveau, så du har endnu bedre overblik over din portefølje.

Det er helt op til dig, om du vil skifte over til BoligPortal Pro. Skiftet er helt gratis, og fortryder du, kan du altid vende tilbage til den klassiske udgave af BoligPortal. 

Du kan derfor også blot skifte for at se det nye system an, uden det får betydning for din udlejning eller profil. 

Når du skifter til BoligPortal Pro, skifter din klassiske visning automatisk til Pro-visningen på din profil, så alt ligger, præcis hvor det plejer. 

Læs, hvordan du skifter til BoligPortal Pro her

 


 

Hvad indeholder BoligPortal Pro?

Med BoligPortal Pro får du adgang til flere funktioner, der giver dig et udvidet datahierarki og et bedre administrativt overblik – eksempelvist ved at kategorisere alle dine lejemål på ejendomsniveau og inddele hele din udlejning i selskaber. 

Som udlejer kan du nu:

  • Annoncere lejemål
  • Oprette lejekontrakter
  • Udføre flyttesyn
  • PRO: Oprette og inddele dine lejemål i ejendomme
  • PRO: Oprette og inddele dine ejendomme i selskaber
  • PRO: Arbejde med avancerede lister og overblik på ejendomsniveau
  • KOMMER: Få forbrugsoversigt over annonceringsprodukter på tværs af selskaber

Bemærk: BoligPortal Pro er stadig under udvikling, så du vil hele tiden opleve nye og forbedrede funktioner. Er der noget, du mangler, vil vi altid gerne høre om det. 

Har du feedback eller forslag kan du kontakte os lige her

 



Saml dine lejemål i ejendomme og selskaber direkte på din profil

Få fuld kontrol over din udlejning med BoligPortal Pros nye funktion, der gør det muligt at samle dine lejemål på ejendoms- og selskabsniveau. 

Funktionen er skabt til dig, der ønsker et mere organiseret og effektivt overblik over hele din portefølje – uanset om du administrerer få eller mange ejendomme på tværs af flere selskaber. 

Når du opretter dine ejendomme, kan du nemt tilknytte de tilhørende lejemål og samle alt ét sted. Det betyder, at du hurtigt kan danne dig et overblik over, hvor dine lejemål hører til, og få en bedre struktur i din administration. 

Du slipper for at lede efter oplysninger på tværs af annoncer, og du får et samlet billede af, hvordan det går med udlejningen i hver enkelt ejendom.

Læs mere om, hvordan du opretter dine ejendomme i BoligPortal Pro her
 

Ligeledes kan du, hvis din administration fordeler sig over flere selskaber, nu kategorisere dine ejendomme og lejemål på selskabsniveau. 

Funktionen er et vigtigt skridt mod en endnu smartere og mere professionel måde at administrere dine lejemål på.

Læs mere om, hvordan du opretter selskaber i BoligPortal Pro her

Det eneste du skal gøre for at komme i gang er at oprette dine selskaber og ejendomme på din profil og tilknytte dine lejemål. Herefter vil dine oversigter og lister automatisk på ejendoms- og selskabsniveau på din profil.

Læs mere om, hvordan du tilknytter dine lejemål til ejendomme her

 


 

Få hurtigt overblik over kommende flyttesyn

I BoligPortal Pro har vi gjort det endnu nemmere at få det fulde overblik over alle tidligere, kommende og igangværende flyttesyn direkte fra flyttesynsoversigten på din profil.

På BoligPortal Pro har vi tilføjet ...

  • En kolonne med dine ejendomme
  • Udvidede filtreringsmuligheder – f.eks. på ejendom, lejere eller lejemålsnummer


Har du eksempelvis brug for et samlet overblik over alle afsluttede flyttesyn i en bestemt ejendom, skal du blot filtrere på kolonnerne 'Status' og 'Ejendom', hvorefter din visning automatisk viser de specifikke flyttesyn, du mangler. 


 



Følg status på lejekontrakter til underskrift

Dit liste med lejekontrakter har ligeledes fået et løft, så det nu er endnu nemmere at sortere og filtrere visningen, så du hurtigt og effektivt kan få overblik over alle dine kommende, afventende og færdigunderskrevne lejekontrakter.

Med BoligPortal Pro vil din oversigt inkludere ...

  • En kolonne med dine ejendomme
  • Udvidet mulighed for filtrering, f.eks. på ejendom, lejere eller lejemålsnummer
  • Mere detaljeret oversigt over, om dine afventende kontrakter er udløbne og derved kræver handling 

 



Få bedre overblik over dine lejere

I BoligPortal Pro har din lejeroversigt også fået et løft. Hvor du i den klassiske visning af BoligPortal udelukkende ser lejernavne, ind- og fraflytningsdato samt husleje, depositum og forudbetalt husleje, har vi nu i BoligPortal Pro udvidet oversigten over dine lejeforhold markant.

Vi har tilføjet flere kolonner og bedre mulighed for at hente dine lejeres kontaktoplysninger med få klik.

Lejeforhold i BoligPortal Pro.webp

 

I BoligPortal Pro inkluderer oversigten Lejeforhold ...

  • Status på dine lejere – Om de er Indflytter, beboer og fraflyttet
  • En kolonne med dine ejendomme
  • Lejers e-mail og telefonnummer – så du med få klik kan kontakte lejer direkte fra din oversigt


Du behøver derved ikke længere at klikke dig ind på det konkrete lejeforhold for at se detaljer om lejeren, ligesom du direkte fra oversigten kan ringe til lejer eller sende en e-mail. 

Læs mere om, hvordan du sender e-mails til lejer direkte fra lejeroversigten her.

 


 

Hvorfor har vi udviklet BoligPortal Pro?

Vi har udviklet BoligPortal Pro, fordi vi har lyttet til vores kunder. 

Vi ved, at behovene hos mindre og større udlejere kan være forskellige, og at særligt større udlejere har brug for en mere avanceret løsning, der imødekommer deres specifikke behov og gør det lettere og mere effektivt at udleje og administrere ejendomme, også i større antal, direkte på BoligPortal.

Derfor har vi udviklet BoligPortal Pro – og vi er slet ikke færdige, hverken med at lytte til vores kunder eller udvikle et administrationssystem, der gør det lettere at bruge BoligPortal til professionel udlejning. 

Læs mere om, hvordan du skifter over til BoligPortal Pro lige her

 


 

Skift til BoligPortal Pro direkte på din profil

Du kan frit vælge, om du vil fortsætte med din nuværende oplevelse med den klassiske BoligPortal eller skifte til BoligPortal Pro, som giver dig en mere avanceret og fremtidssikret løsning til administration af dine lejemål.

Skiftet er gratis og kan til enhver tid fortrydes.

Læs mere om, hvordan du skifter over til BoligPortal Pro lige her

 


 

 

Læs også ...