Hvis du udlejer mere end ét lejemål, har du lovmæssig pligt til at afholde indflytningssyn, hvor du og lejer sammen gennemgår lejemålet og dokumenterer eksisterende fejl og mangler i boligen. På den måde skabes klare retningslinjer for både dig og lejer om, hvilke skader og slidtage lejer skal hæfte for ved udflytning.
BoligPortal tilbyder dig et gratis, digitalt værktøj til at administrere og dokumentere dine flyttesyn.
Sådan indberetter din lejer fejl og mangler ved indflytning
-
Aktivér 14 dages fejl- og mangelperiode, når du opretter dit flyttesyn
Når du opretter et indflytningssyn gennem BoligPortal, skal du huske at krydse af i boksen 'Indhent fejl og mangler fra lejer'.
Boksen finder du under sektionen '14 dages fejl- og mangelperiode' i 'Detaljer om synet'.
Det er vigtigt, at du udfylder lejeforholdets startdato i datofeltet, inklusive et klokkeslet. Det er typisk den overtagelsesdato, der er angivet i lejekontrakten.
Lejers indberetningsperiode på 14 dage til at registrere fejl og mangler vil herefter starte fra denne dato.
-
Lejer har nu 14 dage til at indberette fejl og mangler
Dette foregår ved, at lejer modtager et link på mail og SMS.
Linket leder lejer ind til en indberetningsside, der er tilknyttet din flytterapport, hvor vedkommende kan angive fejl og mangler i rum og på enheder og inventar, samt tilføje billeder og anden dokumentation.
Hver gang lejer indrapporterer en fejl eller mangel, modtager vedkommende en kvittering på mail på, at manglen er oprettet i rapporten.Lejer har hele perioden på 14 dage til at indberette fejl og mangler. Så snart de 14 dage er gået, stopper lejers mulighed for at indbrette fejl og mangler.
Du kan som udlejer løbende følge med i lejers oprettelse af fejl og mangler på det enkelte lejemåls indflytningssyn under '14 dages fejl og mangler'. -
Når perioden udløber, modtager både lejer og du (udlejer) en oversigt over indberettede fejl og mangler
Oversigten sendes automatisk til lejer på e-mail og SMS, og du vil modtage den på e-mail. Du kan ligeledes altid finde oversigten inde på selve indflytningsrapporten på din profil på BoligPortal under 'Flyttesyn'.