Hvis du tidligere har annonceret en bolig, som er taget ned fra BoligPortal – f.eks. fordi boligen blev udlejet – kan du nemt genaktivere annoncen, når du igen ønsker at annoncere den.
Du skal altså ikke genoprette en boligannonce, som du allerede tidligere har oprettet og annonceret, men blot aktivere din annonce påny, så den igen markeres som ledig og åben for ansøgninger.
Sådan genindrykker du en allerede oprettet boligannonce
For at kunne genopslå dit lejemål, er det vigtigt, at du er logget ind på den profil, som du i sin tid oprettede annoncen på.
-
Gå til 'Annoncerede lejemål', vælg fanen 'Udlejet'
Her skal du klikke på de tre prikker ud fra det pågældende lejemål og vælge 'Markér som annonceret'.
-
Gennemgå og opdatér dine annonceoplysninger i annonceopsætningen
Alle de oplysninger, du tidligere har opgivet på annoncen, vil automatisk være udfyldt i annoncen. Du har dog fri mulighed for at redigere i disse – f.eks. hvis huslejen skal stige, eller du har taget nye billeder af boligen – til den nye annoncering.
-
Tjek, at din annonce er, som du ønsker, og afslut opsætningen ved at klikke på 'Annoncér'
Vær opmærksom på, at de beskeder du modtog på lejemålet ved forrige annoncering, forsvinder, når boligen annonceres påny. Læs mere her.
-
VALGFRIT: Tilkøb fremhævning af din annonce, og gør din annonce ekstra attraktiv for de boligsøgende
Du har mulighed for at tilkøbe tre forskellige fremhævningspakker, som du kan læse mere om her. Det udelukkende en ekstra service og naturligvis helt valgfrit.
-
Ønsker du ikke fremhævning, klikker du blot på 'Fortsæt med en gratis annonce'
Herefter vil du blive sendt videre til en side, hvor du kan se, hvordan din annonce kommer til at se ud. Den vil dog have statussen 'Afventer godkendelse', indtil den er gået igennem BoligPortals interne valideringsproces.
Ønsker du at tilføje ændringer til annoncen, kan du altid klikke på 'Redigér annoncering' og tilføje dine ændringer.
Vær på forkant: Opsæt lejekontrakt, indflytningssyn og huslejeopkrævning allerede nu
Du har ligeledes her mulighed for at forberede en lejekontrakt og en indflytningssynsrapport til lejemålet, så disse ligger klar, til når du finder den rette lejer til boligen. Begge dele er helt gratis.
Du finder vores guides til BoligPortals gratis, digitale lejekontrakt her, og til vores digitale værktøj til flyttesyn her.
Du kan dertil også allerede nu opsætte huslejeopkrævning til lejemålet ved at klikke på 'Opsæt husleje'.
Du kan både opkræve husleje manuelt via bankoverførsel eller opkræve husleje via Betalingsservice direkte igennem din BoligPortal-bruger.
Læs mere om, hvordan du opsætter husleje gennem BoligPortal her.