Hvordan opretter jeg en engangsbetaling til min huslejeopkrævning?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Hos BoligPortal kan du naturligvis altid tilføje eller modregne et engangsbeløb til din husleje. 

Det kan f.eks. være relevant ved det årlige forbrugsregnskab, hvor du enten skal opkræve eller afskrive et beløb i forbindelse med din lejers aconto-betalinger, eller hvis din lejer ønsker at leje et fælleslokale til et aftalt beløb. Du kan også bruge engangsbetalingen til at opkræve en restance, hvis lejer mangler at betale husleje. 

 

I denne guide gennemgår vi:

  • Hvordan du tilføjer en engangsbetaling til en huslejebetaling
  • Hvordan du modregner et beløb til en huslejebetaling
  • Hvordan du sletter eller ændrer dine tilføjede eller modregnede engangsbeløb

 

Det er udelukkende muligt at tilføje eller modregne engangsbeløb til fremtidige huslejebetalinger. 

 

Sådan tilføjer eller modregner du et engangsbeløb til din lejer

  1. Find den lejer, der skal have på- eller afskrevet et engangsbeløb under 'Lejeforhold' og klik på 'Se betalinger og oversigt →'
    Dette åbner en oversigt over lejerens huslejebetalinger, inklusive de kommende 3, 6 eller 12 måneders betalinger. 



  2. Find den pågældende betalingsmåned på listen
    I dette eksempel vælger vi at tilføje og modregne et beløb til lejerens huslejebetaling pr. 1. december.

  3. Klik på de tre prikker ude i siden, og vælg 'Tilføj/modregn engangsbeløb til denne betaling'



  4. Vælg betalingstype, navn og beløb til betalingen

    → Vigtigt: Hvis du skal modregne et beløb, skal du angive beløbet med et minus (-) foran beløbet. Så fratrækkes beløbet automatisk den valgte huslejeopkrævning.

    Som vist på billedet herunder kan det f.eks. være relevant at modregne et beløb i forbindelse med den årlige forbrugsopgørelse. Har lejer eksempelvis betalt 200 kroner for meget i aconto varme, kan du modregne beløbet i den kommende husleje. 

  5. Tjek, at dine indtastninger er korrekte under 'Opsummering'
    Her fremstår hver enkelt postering samt det samlede beløb, som lejeren skal betale til den gældende måned. 

  6. Afslut ved at klikke på 'Tilføj beløb til betaling'

  7. Du kan nu se engangsbetalingen i betalingsoversigten
    Her vil der stå 'Tilføjet / modregnet engangsbetaling' ved den pågældende måned sammen med det aktuelle, opdaterede beløb til betaling. 

    Holder du musen over det grønne felt, vil du få vist en sort boks med de gældende betalingstyper og beløb. 

 

Har du lavet en fejl og ønsker at ændre eller slette engangsbetalingen eller -opkrævningen?

Har du lavet fejl i beløbene, eller er du ved en fejl kommet til at tilføje eller modregne beløbet på den forkerte faktureringsmåned, kan du sagtens ændre betalingen igen, så længe huslejen ikke er gået igennem fra lejer.

Her skal du blot gå ind på den huslejeopkrævning, du vil ændre eller slette, og følge ovenstående guide fra punkt 3.

Vil du slette engangsbetalingen, skal du klikke på skraldespandsikonet ud fra de eller de beløb, du ønsker at slette.

Vil du ændre engangsbetalingen, skal du blot foretage de ændringer, du ønsker, i henholdsvis betalingstype, navn eller beløb. 

 

 

 

Læs også ...

 
Se mere