Hvis du som lejer afviser én enkelt måneds huslejebetaling i MobilePay, vil din udlejer få besked på mail, når betalingsdagen er overskredet.
Det er dog altid en god ide at give din udlejer besked, lige så snart du opdager, at du har afvist den ene huslejebetaling.
Betalingsaftalen vil stadig være aktiv, og MobilePay vil fortsat trække fremtidige huslejebetalinger, men systemet vil ikke forsøge at opkræve den ene, afviste betaling igen.
Når du har afvist en enkelt huslejebetaling i MobilePay, vil du derfor skulle aftale en anden betalingsform (f.eks. en bankoverførsel) med din udlejer for denne betaling.
Kontakt din udlejer for at aftale, hvordan du skal overføre din engangsbetaling.
Har du slettet hele aftalen om huslejebetaling?
Hvis det ikke blot er én huslejebetaling, du har afvist, men den samlede aftale om huslejebetaling via MobilePay, kan du læse guiden "Jeg har slettet min aftale om huslejebetaling på MobilePay - hvad gør jeg?"