Når udlejer har opsat automatisk huslejeopkrævning gennem BoligPortal, er det ikke muligt at tilknytte flere lejere til den samme betalingsaftale. I stedet skal én af jer tilknyttes betalingsaftalen. I må derfor afstemme huslejen mellem hinanden.
Når den automatiske huslejeopkrævning bliver opsat via BoligPortal, vil alle lejere på lejeforholdet modtage en mail og/eller sms med et link til tilmelding.
Det gælder uanset, om udlejer har valgt huslejeopkrævning med MobilePay, via bankoverførsel eller Betalingsservice.
Det er dog kun én af jer, der kan tilmelde sig huslejebetalingen. Når den ene lejer har tilmeldt sig, kan de øvrige lejere ikke længere anvende linket.
Udlejer vil automatisk få besked, når betalingsaftalen er accepteret og tilmeldt korrekt.
Skal en anden lejer tilknyttes huslejeopkrævningen?
Hvis I vil ændre, hvem der er tilknyttet den automatiske huslejeopkrævning, skal I kontakte udlejer.
Udlejer kan stoppe den aktuelle opkrævning og i stedet tilknytte en ny lejer.