Når du benytter BoligPortals flyttesyns-app, kan du nemt redigere en allerede oprettet fejl i rapporten, mens du foretager flyttesynet.
Bemærk: Du kan udelukkende redigere i et igangværende syn. Er flyttesynet allerede foretaget, og er der gået mere end 14 dage, siden din lejer er fraflyttet lejemålet, kan du ikke længere ændre i de angivne fejl og mangler. Læs mere om regler og frister for flyttesyn her.
Du kan udfylde og administrere dine flyttesyn via din BoligPortal-profil under 'Flyttesyn' eller på BoligPortals Flyttesyns App, der findes både til Android og IOS.
Sådan redigerer du allerede oprettede fejl i dit igangværende flyttesyn
-
Åbn flyttesynet, vælg 'Gennemgang af rum' og vælg det rum, hvor fejlen, du vil ændre, er registreret
Du vil nu få vist en oversigt over alle rummets enheder – fx 'Vægge', 'Træværk' og 'Radiatorer'.
- Gå til fanen 'Fejloversigt'
-
Find den pågældende fejl på listen, klik på de tre prikker ud fra den og vælg 'Redigér fejl'
Herfra kan du også slette fejlen helt.
Ønsker du blot at tilføje billeder, der dokumenterer fejlen, skal du i stedet klikke på kamera-ikonet ved siden af de tre vertikale prikker.
-
Foretag de ønskede ændringer på fejlen, og afslut på 'Gem ændringer'
Du har mulighed for at tilføje flere ændringer og tilføjelser:
→ Tilføj en skriftlig note, der beskriver fejlen – fx "Ridse i gulv foran hoveddør"
→ Tilføj udbedringsmulighed – fx "Rengøres" eller "Afslibes"
→ Angiv, hvem der hæfter for regningen for udbedring
→ Tilføj billeder til fotodokumentation
Herefter kan du fortsætte med at oprette/afholde flyttesynet.
Når flytterapporten er underskrevet af både dig og lejer, vil du modtage et link til den færdige flytterapport i en e-mail, og det vil herefter ikke være muligt at foretage ændringer.