Når du udfylder din lejekontrakt gennem BoligPortals lejekontraktbygger, bliver alle informationer indsat i den juridisk gyldige standardkontrakt af typeformular A10.
Det kan være nyttigt at se den udfyldte standardformular både før og efter, din lejekontrakt er færdig og underskrevet.
Derfor kan du downloade lejekontrakten som PDF-fil på alle tidspunkter af udformningen:
- Download lejekontrakten som kladde
- Download lejekontrakten uden underskrift
- Download den færdige lejekontrakt
1. Lejekontrakten er under udarbejdelse som kladde
Hvis du er i gang med at udfylde din lejekontrakt, kan du se og downloade den ved at klikke på 'Se lejekontrakt (PDF)' nederst til venstre.
PDF-filen med lejekontrakten vil have et kladdevandmærke, da den endnu ikke er underskrevet og gyldig.
2. Lejekontrakten er færdig, men afventer underskrift
Hvis du har færdiggjort din lejekontrakt og sendt den til underskrift, kan du se og downloade lejekontrakten ved at gå til 'Lejekontrakter' på din profil.
Her kan du søge den ønskede lejekontrakt frem i søgefeltet øverst på siden, eller finde den på listen derunder. Tryk så på 'Gå til oversigt' ud for adressen.
I din oversigt kan du nu åbne lejekontrakten som pdf ved at klikke på dokumentet under 'Alle dokumenter' som vist på billedet ovenfor. Lejekontrakten vil have et kladdevandmærke, da den endnu ikke er underskrevet og gyldig.
Lær hvordan du redigerer eller annullerer en lejekontrakt, der afventer lejers underskrift.
3. Lejekontrakten er færdig og underskrevet
Når din lejekontrakt og færdig og underskrevet af begge parter, kan du se og downloade lejekontrakten ved at gå til 'Lejekontrakter' på din profil.
Her kan du søge den relevante lejekontrakt frem og klikke ind på adressen eller trykke 'Gå til oversigt' ud for adressen.
I din oversigt kan du nu åbne lejekontrakten som pdf ved at klikke på 'Se kontrakt'.
Du vil kunne se både din egen og lejers digitale underskrift, hvis du downloader en underskrevet lejekontrakt.
Er du i tvivl om, hvor du finder de digitale underskrifter, kan du læse mere her.