Hvordan opretter og udfylder jeg et digitalt flyttesyn gennem BoligPortal?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Som udlejer på BoligPortal kan du nemt og gratis bruge vores flyttesynsværktøj til at afholde og dokumentere dine ind- og fraflytningssyn.

Du kan enten oprette dine flyttesyn direkte på din profil på hjemmesiden – enten via fanen 'Flyttesyn' eller direkte i oversigten over alle lejemål – eller du kan hente BoligPortals Flyttesyns-app. 

Opret flyttesyn via fanen 'Alle lejemål'.png

Hent appen til din Android-enhed lige her.
Hent appen til din Apple-enhed lige her.


Flyttesynet er 100 % digitalt. Det betyder, at alle informationer udfyldes elektronisk og at den færdige flytterapport underskrives digitalt på skærmen af alle parter.

Du kan ligeledes nemt tilføje billeder til dokumentation direkte fra din enhed. 


Indhold i denne guide 

Processen er den samme, uanset om du afholder ind- eller fraflytningssyn. De enkelte punkter i flyttesynet afviger dog en smule, afhængigt af om lejer flytter ind eller ud. Derfor gennemgår vi begge synsformer trin for trin i denne guide


Klik på den flyttesynsform herunder, der er relevant for dig: 

 


 


Sådan opretter du et indflytningssyn på BoligPortal

Vi anbefaler, at du opsætter indflytningsynet på forhånd, så alle stamoplysninger er indsat før selve synet med lejer.

Det gør det nemt og hurtigt at gennemgå alle lejemålets rum og enheder sammen med lejer, så alt dokumenteres korrekt ved indflytning. 

Det er særligt punkterne 1–4 og punkt 6, du bør forberede på forhånd.

Når du har forberedt synet på forhånd, kan du med fordel hente BoligPortals flyttesyns-app og gennemføre selve synet her direkte på din telefon eller tablet. 

 

          1. Gå til fanen 'Flyttesyn' på din profil, og klik på knappen '+ Opret flyttesyn – gratis'
            Gå til fanen 'Flyttesyn' på din profil for at oprette et flyttesyn.png



          2. Vælg det lejemål på listen, som du vil oprette dit indflytningssyn på, eller opret et nyt ved at klikke på '+ Opret lejemål'
            Vælg lejemål på listen eller opret nyt.png
            Det er kun muligt at oprette et lejemål én gang. Har du allerede registreret dit lejemål på din profil, skal du derfor søge det frem på listen over alle lejemål. 



          3. Klik på knappen 'Indflytningssyn'
            Klik på Indflytningssyn.png
            Du bliver herefter sendt direkte ind i flyttesynsbyggeren, hvor du skal udfylde alle dele af dit flyttesyn.



          4. Udfyld fanen 'Detaljer om synet'
            Udfyld detaljer om synet.png 
            Du kan med fordel folde nedenstående kasser ud for at få flere detaljer om hver del af sektionen 'Detaljer om synet', inklusive hjælp og gode råd til udfyldelse. 

            Vælg lejeforhold

            Vælg den eller de lejere, som skal flytte ind i lejemålet, i drop-down menuen.


            Har du allerede tilknyttet en eller flere lejere til lejemålet, eksempelvis under fanen 'Lejeforhold' eller i forbindelse med oprettelse af lejekontrakten gennem BoligPortal, vil lejer allerede stå på listen.

            Står lejer ikke på listen, skal du blot oprette et nyt lejeforhold, bestående af én eller flere lejere, ved at klikke på 'Nyt lejeforhold'. 


            Datoer
            Indtast henholdsvist dato for indkaldelse og afholdelse af flyttesynet. Ved afholdelsesdatoen angiver du ligeledes tidspunktet på dagen. 

            Vigtigt: Du skal selv sørge for helt konkret at indkalde lejer til flyttesynet – fx via e-mail eller SMS. Indkaldelsesdatoen noteres blot i flyttesynet, så det er dokumenteret i den færdige rapport, at du har indkaldt til synet på den givne dato.


            14 dages fejl- og mangelperiode
            Er du som udlejer omfattet af reglerne om obligatorisk indflytningssyn, hvilket som udgangspunkt er tilfældet, hvis du udlejer mere end ét lejemål, skal du sørge for, at boksen 'Indhent fejl og mangler fra lejer' er krydset af. 

            Uanset omfanget af din udlejning, anbefaler vi dog, at du indhenter fejl og mangler fra din lejer. Det sikrer rene linjer og en god start i udlejningen.

            Når boksen er krydset af, vil din lejer automatisk modtage et link på SMS og e-mail, når de 14 dage begynder, hvor de kan indberette fejl og mangler, som er til stede i lejemålet. 

            Lejer kan frit notere fejl, skader og mangler, som de finder på lejemålet. De kan ligeledes tilføje billeder til yderligere dokumentation.

            Du kan læse mere her om, hvordan lejer indberetter fejl og mangler i lejeperiodens første 14 dage.

            Du vil som udlejer løbende kunne holde øje med lejers indberetninger, ligesom du får besked, når indberetningsperioden slutter. Herefter vil alle indberettede fejl og mangler være dokumenteret korrekt og opbevaret på din profil.


            Udlejer/synsrepræsentant
            I denne sektion skal du angive den person, der rent praktisk vil foretage flyttesynet. Det kan enten være dig selv som udlejer, eller en synsrepræsentant – fx en vicevært, medejer eller administrationsmedarbejder.

            Krydser du af i boksen 'Gør det muligt at foretage syn via link', vil du automatisk få genereret et administrator-link til rapporten.
            Dette gør, at din synsrepræsentant kan åbne og udfylde rapporten via BoligPortals flyttesyns-app, uden at skulle have adgang via din profil.

            Bemærk: Du skal ikke dele dette link med din lejer. Linket er udelukkende til brug for den person, der foretager synet fra udlejers synspunkt.

            Læs mere om, hvordan I åbner rapporten via link her


            Kopimodtager
            Har du behov for, at andre personer end dig selv modtager information om det pågældende flyttesyn, herunder den færdige flytterapport, kan du tilføje dem som kopimodtagere i dette felt.
            Tilføj kopimodtager til dit flyttesyn.png
            Du indsætter blot deres e-mailadresser, hvorefter de vil modtage kopier efter endt flyttesyn. 

            Bemærk: Du skal ikke tilføje din lejers e-mailadresse her. Dette er udelukkende til intern brug – eksempelvis hvis en vicevært eller administrator skal have indsigt i flyttedokumenterne.
            Din lejer vil automatisk få tilsendt den færdige flytterapport efter endt flyttesyn.


            Tilføj syn til kalender
            Vil du have tilføjet flyttesynet til din egen kalender, kan du klikke på 'Tilføj til egen kalender'. Dette åbner automatisk dit e-mailprogram på den enhed, du bruger, og opretter en begivenhed.

            Vil du sende et link til begivenheden pr. e-mail, kan du klikke på 'Send begivenhed i e-mail'. Dette opretter flyttesynet som en kalenderbegivenhed, som du kan sende videre pr. mail.
            Bemærk: Du skal ikke ikke benytte denne funktion til at indkalde lejer til synet. Begivenheden indeholder et link til flyttesynets redigeringsfunktion, hvorfor lejer ikke skal have dette tilsendt. Funktionen er derved udelukkende til intern brug – eksempelvis til kalenderføring hos en vicevært, medejer eller administrator. 

            Læs mere om, hvordan du tilføjer dine flyttesyn til din kalender her


            Internt lejemålsnummer
            I dette felt kan du notere et internt lejemålsnummer, hvis du benytter dette i din udlejning. 






          5. Udfyld fanen 'Lejeroplysninger' med alle oplysninger på din lejer, og angiv om lejer er til stede ved synet 
            Udfyld lejeroplysninger i dit flyttesyn.png
            Er der mere end én lejer, klikker du blot på '+ Tilføj lejer' og udfylder oplysningerne, ligesom med første lejer.


            Hvis din lejer ikke er fysisk til stede:
            Hvis lejer ikke selv er til stede til indflytningssynet, er det vigtigt, at du sætter kryds i 'Nej, er ikke til stede', da det har indflydelse på den måde, flytterapporten underskrives på.

            Hvis din lejer har sendt en anden person end sig selv – eksempelvis en partner, ven eller forælder – skal du sætte kryds i boksen 'Repræsenteres af fuldmagtshaver'.
            Angiv at lejer repræsenteres af fuldmagtshaver, hvis lejer ikke er til stede ved flyttesynet.png
            Når du sætter kryds her vil der automatisk fremkomme en boks, hvori du skal skrive personens navn og kontaktoplysninger.

            Du har ligeledes mulighed for at tilføje et billede af en fuldmagt, der viser lejers samtykke til, at personen på underskrive flytterapporten på vegne af lejer. 




          6. Opret alle rum og enheder i lejemålet under fanen 'Gennemgang af rum', og angiv stand, fejl og mangler på det hele
            Udfyld fanen Gennemgang af rum for at tilføje stand, fejl og mangler .png
            Du tilføjer nye rum ved at klikke på '+ Tilføj rum' og vælge typen på listen. Har du flere af samme type rum, kan du med fordel omdøbe dem – eksempelvis "Entré" og "Baggang" eller "Badeværelse" og "Toilet". 

            Herefter kan du klikke dig ind på hvert rum for at sætte stand og fejl på rummets enheder. Du kan tilføje nye enheder ved at klikke på '+ Tilføj enhed' samt redigere eller slette de eksisterende enheder ved at klikke på de tre lodrette prikker. 

            Når du er færdig med hvert rum, kan du klikke på knappen 'Færdig'.
            Herefter vil rummet markeres med en grøn boks med et flueben, der viser, at synet er afsluttet i det pågældende rum.
            Klik på 'Færdig' når du har udfyldt hvert rum.png
            Har du brug for hjælp til udfyldelse af denne sektion?

            Du kan med fordel besøge denne guide, som gennemgår fanen 'Gennemgang af rum' trin for trin, inklusive hvordan du sætter stand og opretter fejl på dit lejemål



          7. Udfyld fanen 'Aflæsning af målere' ved at klikke på '+ Tilføj måler'
            Aflæsning af målere i flyttesynet.png
            Du skal herefter vælge den pågældende måler på listen – eksempelvis for vand, varme, gas og olie – og indtaste afmålingen i feltet.
            Du kan ligeledes notere målerens navn eller installationsnummer i det midterste felt. 

            Du kan tilføje alle de målere, du har behov for. 

            Vi anbefaler, at du ved afmåling tilføjer et billede af måleren på '+ Tilføj billede af måler' som dokumentation. 
            Tilføj billede af måler.png



          8. Udfyld fanen 'Nøgler' med informationer om nøgler og/eller adgangskort til lejemålet
            Udfyld fanen Nøgler i flyttesynet.png
            Det er en god idé at dokumentere alle udleverede nøgler og adgangskort ved indflytning – herunder nøgler til døre, skure og lignende, samt eventuelt vaskekort til fællesvaskeri.

            Det gør det nemt at redegøre for udleverede nøgler, hvis lejer mister dem i lejeperioden. 

            Du kan tilføje alle de felter, som du ønsker, ved at klikke på '+ Tilføj nøgle/adgangskort'. 

            Vi anbefaler, at du tilføjer billeder af alle udleverede nøgler i feltet 'Ekstra information' ved at klikke på '+ Tilføj billeder af nøgler'.

            Her kan du ligeledes notere særlige forhold vedrørende nøgler til lejemålet – eksempelvis instruktioner til brug eller vejledning til, hvis de mistes.
             


          9. Tilmeld eventuelt lejer til en el-aftale under fanen 'Tilmeldning: El'
            (OBS: Må kun benyttes, hvis lejer selv spørger til el)
            Tilmeld lejer til el gennem dit flyttesyn.png

            Når du opretter et indflytningssyn, har du mulighed for at tilmelde lejer til en el-aftale. Så skal hverken du eller lejer tilmelde selv stå for tilmeldning af el til lejemålet, og I sikres, at der er elektricitet i lejemålet på indflytningsdagen. 

            For at tilmelde lejemålet en el-aftale skal du blot klikke på 'Tilmeld →' ud fra den udbyder, som lejer ønsker, og lade lejer udfylde den boks, der kommer frem, og bekræfte ved at klikke på 'Tilmeld'.

            Lejer skal udfylde sit CPR-nummer og krydse af i boksen, der giver udbyderen fuldmagt til at oprette en automatisk el-aftale. 

            Bemærk: Du må jf. gældende lejelovgivning som udlejer udelukkende benytte denne service, hvis lejer selv ønsker at tilmelde sig en el-aftale i forbindelse med indflytningssynet. 

            Lejer har ret til selv at vælge el-aftale. Derfor må du som udlejer ikke vælge en el-aftale på lejers vegne. Det er derfor lejer selv, der skal vælge udbyder og udfylde formularen – inklusive udfyldelse af CPR-nummer. Du må ikke gøre dette på vegne af lejer. 

            Læs mere om automatisk tilmelding til el her




          10. Udfyld fanen 'Afslut, underskriv og send' for at afslutte flyttesynet og oprette den færdige flyttesynsrapport
            Afslut. underskrifv og send flytterapporten.png
            Klik på knappen 'Gennemse rapport' for at se og gennemgå indflytningsrapporten sammen med lejer. 

            Herefter skal du som udlejer underskrive rapporten. Du underskriver ved at klikke på 'Underskriv udlejer' og skrive din underskrift i den hvide firkant – enten med din finger eller musen, afhængigt af hvilken enhed du bruger. Afslut ved at klikke på fluebenet. 

            Når du har sat din underskrift, sendes rapporten automatisk til lejer via et link på SMS og e-mail. Få gerne lejer til at klikke på linket, da det noteres i rapporten og derved beviser, at lejer har modtaget og set den.  

            Herefter kan lejer underskrive rapporten ved at klikke på 'Underskriv lejer'. Lejer underskrives ligeledes direkte på skærmen med sin finger eller musen. 

            Bemærk: Lejer skriver udelukkende under på at have modtaget rapporten. Underskriften bekræfter ikke, at lejer er enig i indholdet. 

            Afslut ved at klikke på 'Send og afslut'.

            Nægter lejer at skriver under på flytterapporten, kan du læse mere om, hvad du skal gøre her

 

 


 

 


Sådan opretter du et fraflytningssyn på BoligPortal

Vi anbefaler, at du opsætter fraflytningsynet på forhånd, så alle stamoplysninger er klar til selve synet.

Det gør det nemt og hurtigt at gennemgå alle lejemålets rum og enheder sammen med lejer, så alt dokumenteres korrekt. 

Det er særligt punkterne 1–4 og punkt 6, du bør forberede på forhånd.

Du kan med fordel hente BoligPortals flyttesyns-app og gennemføre selve synet her direkte på din telefon eller tablet. 

Bemærk: Har du tidligere oprettet et indflytningssyn på det lejemål, du vælger, vil de indtastede oplysninger automatisk følge med over i dit fraflytningssyn – herunder fanen 'Gennemgang af rum' og 'Nøgler'.

Du kan derfor opleve, at dele af dit fraflytningssyn allerede står markeret med et grønt flueben, allerede når du opretter fraflytningssynet. 

 

          1. Gå til fanen 'Flyttesyn' på din profil og klik på knappen '+ Opret flyttesyn – gratis'
            Gå til fanen 'Flyttesyn' på din profil for at oprette et flyttesyn.png



          2. Vælg det lejemål på listen, som du vil oprette dit fraflytningssyn på, eller opret et nyt ved at klikke på '+ Opret lejemål'
            Vælg lejemål på listen eller opret nyt.png
            Det er kun muligt at oprette et lejemål én gang. Har du allerede registreret dit lejemål på din profil, skal du derfor søge det frem på listen over alle lejemål. 



          3. Klik på knappen 'Fraflytningssyn'
            Vælg fraflytningssyn.png
            Du bliver herefter sendt direkte ind i flyttesynsbyggeren, hvor du skal udfylde alle dele af dit flyttesyn.



          4. Udfyld fanen 'Detaljer om synet'
            Gå til detaljer om synet i dit fraflytningssyn.png
            Du kan med fordel folde nedenstående kasser ud for at få flere detaljer om hver del af sektionen 'Detaljer om synet', inklusive hjælp og gode råd til udfyldelse. 

             

            Vælg lejeforhold

            Vælg den eller de lejere, som fraflytter lejemålet, i drop-down menuen.


            Har du allerede tilknyttet en eller flere lejere til lejemålet, eksempelvis under fanen 'Lejeforhold' eller i forbindelse med oprettelse af lejekontrakten gennem BoligPortal, vil lejer allerede stå på listen.

            Står lejer ikke på listen, skal du blot oprette et nyt lejeforhold, bestående af én eller flere lejere, ved at klikke på 'Nyt lejeforhold'. 

            Datoer
            Indtast henholdsvist dato for indkaldelse og afholdelse af flyttesynet. Ved afholdelsesdatoen angiver du ligeledes tidspunktet på dagen. 

            Vigtigt: Du skal selv sørge for helt konkret at indkalde lejer til flyttesynet – fx via e-mail eller SMS. Indkaldelsesdatoen noteres blot i flyttesynet, så det er dokumenteret i den færdige rapport, at du har indkaldt til synet på den givne dato.

            Ved fraflytningssyn er du lovmæssigt forpligtet til at indkalde lejer skriftligt med minimum én uges varsel, med mindre lejer giver specifikt samtykke til, at fristen forkortes.

            Angiver du derfor en flyttesynsdato, der er mindre end én uge fra indkaldelsesdatoen, vil du derfor få vist en gul advarselsboks. 


            Udlejer/synsrepræsentant
            I denne sektion skal du angive den person, der rent praktisk vil foretage flyttesynet. Det kan enten være dig selv som udlejer, eller en synsrepræsentant – fx en vicevært, medejer eller administrationsmedarbejder.

            Krydser du af i boksen 'Gør det muligt at foretage syn via link', vil du automatisk få genereret et administrator-link til rapporten.
            Dette gør, at din synsrepræsentant kan åbne og udfylde rapporten via BoligPortals flyttesyns-app, uden at skulle have adgang via din profil.

            Bemærk: Du skal ikke dele dette link med din lejer. Linket er udelukkende til brug for den person, der foretager synet fra udlejers synspunkt.

            Læs mere om, hvordan I åbner rapporten via link her


            Kopimodtager
            Har du behov for, at andre personer end dig selv modtager information om det pågældende flyttesyn, herunder den færdige flytterapport, kan du tilføje dem som kopimodtagere i dette felt.
            Tilføj kopimodtager til dit flyttesyn.png
            Du indsætter blot deres e-mailadresser, hvorefter de vil modtage kopier efter endt flyttesyn. 

            Bemærk: Du skal ikke tilføje din lejers e-mailadresse her. Dette er udelukkende til intern brug – eksempelvis hvis en vicevært eller administrator skal have indsigt i flyttedokumenterne.
            Din lejer vil automatisk få tilsendt den færdige flytterapport efter endt flyttesyn.


            Tilføj syn til kalender
            Vil du have tilføjet flyttesynet til din egen kalender, kan du klikke på 'Tilføj til egen kalender'.

            Dette åbner automatisk dit e-mailprogram på den enhed, du bruger, og opretter en begivenhed.

            Vil du sende et link til begivenheden pr. e-mail, kan du klikke på 'Send begivenhed i e-mail'. Dette opretter flyttesynet som en kalenderbegivenhed, som du kan sende videre pr. mail.
            Bemærk: Du skal ikke ikke benytte denne funktion til at indkalde lejer til synet. Begivenheden indeholder et link til flyttesynets redigeringsfunktion, hvorfor lejer ikke skal have dette tilsendt. Funktionen er derved udelukkende til intern brug – eksempelvis til kalenderføring hos en vicevært, medejer eller administrator. 

            Læs mere om, hvordan du tilføjer dine flyttesyn til din kalender her


            Internt lejemålsnummer
            I dette felt kan du notere et internt lejemålsnummer, hvis du benytter dette i din udlejning.

             



          5. Udfyld fanen 'Lejeroplysninger' med lejers kontakt- og betalingsoplysninger og om vedkommende er til stede ved flyttesynet
            Tilføj lejeroplysninger og betalingsoplysninger til dit fraflytningssyn.png
            Er der mere end én lejer, klikker du blot på '+ Tilføj lejer' og udfylder oplysningerne, ligesom med første lejer.

            Du behøver kun udfylde betalingsoplysninger og ny adresse for én af dine lejere, såfremt der er flere. Her skal du blot krydse den pågældende lejer af. 
            Vælg hvilken lejer du indtaster betalingsoplysninger på.png


            Hvis din lejer ikke er fysisk til stede:
            Hvis lejer ikke selv er til stede til fraflytningssynet, er det vigtigt, at du sætter kryds i 'Nej, er ikke til stede', da det har indflydelse på den måde, flytterapporten underskrives på.

            Hvis din lejer har sendt en anden person end sig selv – eksempelvis en partner, ven eller forælder – skal du sætte kryds i boksen 'Repræsenteres af fuldmagtshaver'.
            Angiv at lejer repræsenteres af fuldmagtshaver, hvis lejer ikke er til stede ved flyttesynet.png
            Når du sætter kryds her vil der automatisk fremkomme en boks, hvori du skal skrive personens navn og kontaktoplysninger.

            Du har ligeledes mulighed for at tilføje et billede af en fuldmagt, der viser lejers samtykke til, at personen på underskrive flytterapporten på vegne af lejer. 



          6. Udfyld fanen 'Gennemgang af rum' for at angive lejemålets stand ved fraflytning
            Fanen Gennemgang af rum i dit fraflytningssyn.png
            Her skal du i samspil med lejer gennemgå hele lejemålet og alle dets enheder og inventar. Dette gør dig i stand til at sammenligne lejemålets stand med den stand det var i, da lejer flyttede ind, således at du kan gennemføre en flytteafregning. 

            Har du tidligere afholdt indflytningssyn for det pågældende lejemål, vil de tidligere indtastede rum og enheder automatisk blive vist i oversigten.

            Hvis ikke, skal du blot oprette alle rum og enheder, så du kan angive, om de er behæftet med eventuelle fejl og mangler, som er relevante for flyttesynet. 

            Du tilføjer nye rum ved at klikke på '+ Tilføj rum' og vælge typen på listen. Har du flere af samme type rum, kan du med fordel omdøbe dem – eksempelvis "Entré" og "Baggang" eller "Badeværelse" og "Toilet". 

            Herefter kan du klikke dig ind på hvert rum for at sætte stand og fejl på rummets enheder. Du kan tilføje nye enheder ved at klikke på '+ Tilføj enhed' samt redigere eller slette de eksisterende enheder ved at klikke på de tre lodrette prikker. 

            Når du er færdig med hvert rum, kan du klikke på knappen 'Færdig'.
            Herefter vil rummet markeres med en grøn boks med et flueben, der viser, at synet er afsluttet i det pågældende rum.
            Klik på 'Færdig' når du har udfyldt hvert rum.png
            Har du brug for hjælp til udfyldelse af denne sektion?

            Du kan med fordel besøge denne guide, som gennemgår fanen 'Gennemgang af rum' trin for trin, inklusive hvordan du sætter stand og opretter fejl på dit lejemål



          7. Udfyld fanen 'Aflæsning af målere
            Aflæsning af målere i dit fraflytningssyn.png
            Udfyld afmålinger af dine forbrugsmålere på siden.

            Du kan tilføje målere ved at klikke på '+ Tilføj måler', vælge den pågældende måler på listen – eksempelvis for vand, varme, gas og olie – og indtaste afmålingen i feltet.
            Du kan ligeledes notere målerens navn eller installationsnummer i det midterste felt. 

            Du kan tilføje alle de målere, du har behov for. 

            Vi anbefaler, at du ved afmåling tilføjer et billede af måleren på '+ Tilføj billede af måler' som dokumentation. 
            Tilføj billede af måler.png



          8. Udfyld fanen 'Nøgler' med informationer om nøgler og/eller adgangskort til lejemålet
            Udfyld information om nøgler i dit fraflytningssyn.png
            Her skal du notere, at det antal nøgler, som lejer aflevere ved fraflytning, stemmer overens med det antal, du udleverede ved indflytning.  

            Vi anbefaler, at du tilføjer billeder af alle tilbageleverede nøgler i feltet 'Ekstra information' ved at klikke på '+ Tilføj billeder af nøgler'.

            Du kan ligeledes notere særlige forhold vedrørende nøgler til lejemålet – eksempelvis hvis lejer har mistet nøgler eller adgangskort, eller hvad der sker med en eventuel tilbageværende saldo på et vaskekort.




          9. Udfyld fanen 'Afslut, underskriv og send' for at afslutte flyttesynet og oprette den færdige flyttesynsrapport
            Afslut, underskriv og send dit fraflytningssyn.png
            Vi anbefaler, at du klikker på 'Gennemse rapport' og gennemgår alle informationer i indflytningsrapporten sammen med lejer. 

            Herefter skal du som udlejer underskrive rapporten. Du underskriver ved at klikke på 'Underskriv udlejer' og skrive din underskrift i den hvide firkant – enten med din finger eller musen, afhængigt af hvilken enhed du bruger. Afslut ved at klikke på fluebenet. 

            Når du har sat din underskrift, sendes rapporten automatisk til lejer via et link på SMS og e-mail. Få gerne lejer til at klikke på linket, da det noteres i rapporten og derved beviser, at lejer har modtaget og set den. 

            Herefter kan lejer underskrive rapporten ved at klikke på 'Underskriv lejer'. Lejer underskrives ligeledes direkte på skærmen med sin finger eller musen. 

            Bemærk: Lejer skriver udelukkende under på at have modtaget rapporten. Underskriften bekræfter ikke, at lejer er enig i indholdet. 

            Du har mulighed for at tilføje endnu et underskriftsfelt, hvori lejer (frivilligt) kan erklære sig enig i indhold. Læs mere om, hvordan du tilføjer dette felt her


            Afslut ved at klikke på 'Send og afslut'.

            Nægter lejer at skriver under på flytterapporten, kan du læse mere om, hvad du skal gøre her.

 


 

 

Læs også ...

 
Se mere