Hvordan noterer jeg fejl og mangler på mit lejemål i BoligPortals flyttesyn?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Når du benytter BoligPortals digitale flyttesynsværktøj, kan du nemt notere alle relevante fejl, skader og mangler, der er på dit lejemål og dets enheder og inventar, når du og din lejer afholder ind- eller fraflytningssyn.

Du opretter fejl og mangler i flyttesynsbyggeren under fanen 'Gennemgang af rum'.

Du kan med fordel gå ind i denne fane og oprette alle lejemålets rum og enheder på forhånd, så det er nemt og hurtigt at gennemgå det hele, når du står sammen med lejer til dit flyttesyn. 

Hvis du har oprettet alle lejemålets rum i et indflytningssyn, vil opsætningen automatisk følge med, når du afholder fraflytningssyn for lejemålet. 

Har du brug for hjælp til at oprette dit flyttesyn, kan du læse mere her


 

Sådan opretter du fejl og mangler på rum og enheder i BoligPortals flyttesynsværktøj

Processen er den samme, hvad end du udfylder flyttesynet via din profil på vores hjemmeside eller direkte i flyttesyns-appen. 

Det er dog en fordel at udfylde selve synet sammen med lejer på en telefon eller tablet, da både gennemgang af rum og enheder samt afsluttende underskrift af flytterapporten er særligt nemt på appen. 

Hent appen til din Android-enhed lige her.
Hent appen til din Apple-enhed lige her.

 

  1. Gå til 'Flyttesyn' på din bruger, og vælg det pågældende flyttesyn på listen



  2. Gå til sektionen 'Gennemgang af rum' inde i det valgte flyttesyn
    Gennemgang af rum i BoligPortals flyttesyn.png
    Har du ikke allerede oprettet lejemålets rum, skal du tilføje dem ved at klikke på '+ Tilføj rum' (på appen er det blot et +).

    Husk at medregne alle de rum, som følger med i lejeaftalen – også eventuelle udearealer eller opbevaringsrum, som lejer hæfter for standen på.

    Du kan altid vælge typen 'Andet' og omdøbe det manuelt, hvis ikke det fremgår på listen – eksempelvis hvis lejetmålet har altan eller kælderrum. 



  3. Klik på det rum, som du vil starte med at gennemgå
    Klik på det rum, hvor du vil notere en fejl.png




  4. Klik på kryds-tegnet ('+ Opret fejl' i appen) ud fra den enhed, du vil notere en fejl eller mangel på
    Klik på krydset for at oprette en fejl på enheden.png
    Listen er enheder er automatisk genereret ud fra den type enheder, der ofte findes i den slags rum, du har oprettet.

    Du kan altid tilføje flere enheder – eksempelvis et badekar på badeværelset – ved at klikke på '+ Tilføj enhed' i bunden af enhedslisten – eller fjerne enheder ved at klikke på de tre lodrette prikker og vælge 'Slet'. 
    Slet eller tilføj ny enhed til dit flyttesyn.png


  5. Notér din fejl eller mangel ved at vælge udbedringstype, beskrive problemet og eventuelt tilføje et billede som dokumentation
    Opret fejl i flyttesynet.png
    Skal fejlen ikke udbedres, men udelukkende dokumenteres, kan du vælge udbedringsmuligheden 'Ingen udbedring (kun dokumentation)'. 
    Ingen udbedring (kun dokumentation).png

    Skal fejlen udbedres, skal du ligeledes angive, om det er lejer eller du som udlejer, der skal betale for at få rettet fejlen. Det er dit eget ansvar at sikre, at du overholder gældende lovgivning i forhold til hæftelse for almindelig og forventelig slid. 

    Vi anbefaler, at du så vidt muligt billededokumenterer fejlen ved at klikke på '+ Tilføj billede'. Bruger du appen til at afholde flyttesyn, åbner kameraet automatisk på din telefon eller tablet, når du klikker her. 

    Tip: Ved fejl og udbedringer, som er ens i alle rum – eksempelvis hvis samtlige vægge i hele lejemålet skal males – kan du med fordel klikke på '+ Tilføj enheder', krydse 'Vægge' af på listen og vælge 'Vælg alle Vægge (5)'. Dette tilføjer samme fejl og udbedringsnote til samtlige vægge i lejemålet. 
    Klik på '´Tilføj enheder'.png

    Vælg alle enheder.png




  6. Afslut noteringen af din fejl eller mangel ved at klikke på 'Opret fejl'
    Klik på Opret fejl.png
    Herefter kommer du tilbage ud til enhedsoversigten, hvor du kan fortsætte med at oprette fejl og mangler på alle relevante enheder i rummet. 




  7. Klik på 'Markér som færdig' for at afslutte, når hele rummet er færdiggjort
    Marker som færdig.png
    Dette sender dig automatisk tilbage til oversigten med alle lejemålets rum, hvor rummet, som du har markeret som færdigt, automatisk vil fremstå med et grønt flueben. 




  8. Fortsæt til næste rum, indtil du har gennemgået alle lejemålets rum og enheder med lejer
    Oversigten over Gennemgang af rum, hvor et rum nu er markeret med grønt flueben.pngDu vil automatisk få overblik over, hvilke rum du har gennemgået og hvor mange fejl, der er registreret på de afsluttede rum. 

    Note: Har du en generel note til hele lejemålet, som skal dokumenteres i den færdige flytterapport, kan du klikke på fanen 'Andet' og notere den i tekstfeltet. Her kan du også markere, hvis lejemålet skal slutrengøres. 
    Fanen 'Andet' i din flytterapport.png





  9. Klik på 'Aflæsning af målere →' for at afslutte gennemgangen af lejemålets rum og enheder og gå videre til næste trin i flyttesynet
    Afslut Gennemgang af rum .png

Alle fejl og mangler vil automatisk blive tilføjet til den færdige flytterapport, som du og lejer underskriver sammen.

Læs mere om, hvordan I underskriver flytterapporten her

 


 

 

Læs også ...

 
Se mere