Når du tilmelder din lejer til en el-aftale gennem lejekontrakten, har el-selskabet brug for lejers CPR-nummer for at kunne oprette aftalen i lejers navn.
Det er dog ikke et krav, at det er dig som udlejer, der indtaster lejers CPR-nummer i lejekontrakten – eksempelvis hvis du eller lejer er tryggest ved, at lejer selv håndterer det.
Du skal blot angive, hvilket forsyningsselskab du vil tilmelde lejer til under fanen 'Forbrug' i lejekontraktsbyggeren og herefter lade feltet til lejers CPR-nummer stå tomt.
Sådan får du lejer til selv at indtaste sit CPR-nummer i lejekontrakten
Har du brug for hjælp til at oprette en lejekontrakt gennem BoligPortal, kan du læse denne guide.
- Gå til fanen 'Forbrug' i lejekontraktsbyggeren og vælg 'Mellem lejer og forsyningsselskab' efterfulgt at det el-selskab, du ønsker at tilmelde lejer til
- Udfyld resten af lejekontrakten og efterlad indtastningsfeltet til CPR-nummer stå tomt, når du når til fanen 'Lejer'
- Afslut oprettelsen og send lejekontrakten til underskrift
Herefter bliver lejekontrakten automatisk sendt til digital underskrift hos lejer. Her får lejer besked om at udfylde sit CPR-nummer, inklusive en besked om årsagen til dette, inden lejekontrakten kan underskrives.
Har du brug for hjælp til at oprette, udfylde og sende digitale lejekontrakter til underskrift gennem BoligPortal, kan du læse mere her.