Når du skriver til en udlejer via BoligPortal, kan udlejeren se din profil og bruge den i sin vurdering af, om du er den rette lejer.
Udlejere har ligeledes mulighed for at gå på opdagelse blandt alle boligsøgende på BoligPortal, hvor de udfyldte profiler bliver placeret øverst i visningen for dem.
Derfor kan det gavne din boligsøgning, hvis du er grundig med at udfylde din profil.
Læs mere om, hvordan du ændrer oplysningerne på din profil her.
Vi anbefaler, at du ...
- Uploader et vellignende billede af dig selv
- Laver en beskrivelse af dig selv i profilteksten
- Udfylder flest mulige informationer om dig selv, herunder alder, køn, familieforhold og beskæftigelse
Du kan med fordel betragte din profil som et CV over dig som lejer, og din henvendelse – altså den besked du skriver til udlejer via knappen 'Skriv til udlejer' – som din ansøgning til den specifikke bolig.
Udlejerne på BoligPortal læser nemlig ofte både din besked og din profil. Er din profiltekst og din besked til udlejer ens, vil udlejer blot få den samme info om dig to gange.
Vil du vide mere om, hvordan du kan skrive en god besked til udlejer, kan du læse mere her.
Bliv fundet af udlejerne
På BoligPortal har alle udlejere mulighed for at bruge en søgefunktion, der hedder 'Find lejer'. Der vises alle de boligsøgende, som matcher deres lejebolig.
Det er dine profiloplysninger og BoligAgenter, som afgør, om du dukker op i udlejerens søgning. Det er som standard altid de mest udfyldte profiler, der rangeres højest i listen af søgeresultater.
Herunder kan du se, hvordan det ser ud, når udlejer søger efter boligsøgende, der passer til deres lejebolig. Læs mere om, hvordan du opsætter en BoligAgent på BoligPortal her.