Er jeg forpligtet til at afholde flyttesyn, når min lejer flytter ind eller ud?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Hvis du udlejer mere end ét lejemål, er du lovmæssigt forpligtet til at afholde flyttesyn – både ved indflytning og fraflytning. Det er ligeledes et krav, at du udarbejder en flytterapport på baggrund af flyttesynet, som lejer får udleveret. 

Overholder du ikke disse krav, kan det betyde, at du som udlejer mister retten til at opkræve lejer for istandsættelse ved fraflytning. 

Udlejer du kun ét lejemål er du ikke lovmæssigt forpligtet til at afholde flyttesyn – men vi anbefaler, at du gør det alligevel. Det skaber nemlig sikkerhed for alle parter og mindsker risikoen for uenigheder eller problemer, når din lejer fraflytter boligen. 

På BoligPortal har vi alt, du skal bruge, for at afholde flyttesyn og oprette, underskrive og administrere flytterapporter – helt gratis. 


Sådan afholder du flyttesyn og opretter flytterapporter gennem BoligPortal

Når du udlejer dit lejemål på BoligPortal, kan du frit gøre brug af vores digitale flyttesynsbygger. 

Det er et værktøj, som du kan tilgå via fanen 'Flyttesyn' på din profil – eller via BoligPortals flyttesyns-app. 

Hent appen til din Android-enhed lige her.
Hent appen til din Apple-enhed lige her.


Med flyttesynsbyggeren bliver alt håndteret og dokumenteret digitalt, så der er styr på sagerne, når din lejer flytter ind eller ud fra dit lejemål. 

Du kan blandt andet dokumentere skader, fejl og mangler ved ind- og fraflytning, oprette, underskrive og sende flytterapporter digitalt samt tilmelde lejer til en el-aftale direkte i flyttesynet.

BoligPortals flyttesynsværktøj.png

Ligeledes sørger vi for, at din lejer automatisk får tilsendt al relevant information og dokumentation direkte på e-mail og SMS. 

Alle trin i flytteprocessen bliver dokumenteret på din profil. Så har du alle informationer, handlinger og dokumenter samlet ét sted.

BoligPortals Flyttesynsoversigt.png

Læs mere om, hvordan du opretter, udfylder og underskriver flyttesyn gennem BoligPortal her

 


 

 

Læs også ...

 
Se mere