Hvordan kopierer jeg et flyttesyn, så den har samme opsætning med rum og enheder?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Når du benytter værktøjet flyttesyn gennem BoligPortal, kan du nemt kopiere et flyttesyn, så du ikke behøver at udfylde lejemåets opsætning, hver gang du opretter et flyttesyn.

Det kan fx være brugbart, hvis du har flere lejligheder i samme ejendom, der er ens opbygget i forhold til rum, enheder og inventar. 

Du kan både kopiere flyttesyn, der er i kladdetilstand og som er afsluttede.

 

Sådan duplikerer du et flyttesyn

  1. Gå til 'Flyttesyn' på din profil, og find det flyttesyn på listen, du ønsker at kopiere
    Herefter klikker du på de tre vertikale prikker ud fra flyttesynet og vælger 'Duplikér'.
    Duplikér flyttesyn.png
                BoligPortal 7.png
  2. Vælg nu, om du ønsker en fuld eller simpel duplikering
    Vælg type af duplikering.png

    Fuld duplikering: Fuld kopiering af opsætning (værelser, enheder, målere og nøgler) + indtastninger (tekst, billeder, fejl og mangler).

    Simpel duplikering: Udelukkende kopiering af opsætning (værelser, enheder, målere og nøgler).

  3. Vælg herefter det lejemål, som det duplikerede lejemål skal tilknyttes
    Du kan vælge et eksisterende lejemål på listen eller oprette et nyt ved at klikke på '+ Opret lejemål'.
    Vælg lejemål til duplikering.png
  4. Vælg nu, om det duplikerede flyttesyn skal bruges til ind- eller fraflytning
    Vælg type af flyttesyn.png
  5. Du har nu duplikeret flyttesynet og kan udfylde det, som du ønsker
    Når du har fulgt disse steps, bliver du sendt direkte ind i flyttesynets opsætning. Du kan herfra udfylde det yderligere, afholde flyttesynet eller blot gemme og forlade det ved at klikke på 'Tilbage og gem'.

 

Bemærk:
Hvis du skal foretage et fraflytningssyn på et lejemål, hvor du tidligere har lavet indflytningssyn BoligPortal, kan du også blot klikke 'Opret fraflytning' i stedet for 'Duplikér'.

BoligPortal 8.png

Systemet opretter herefter et fraflytningssyn på samme adresse med de samme rum og enheder.

 

 

Læs også ...

 
Se mere