Oplever du, at din lejer ikke kan indberette fejl og mangler gennem BoligPortal i indflytningsperioden – enten fordi lejer ikke har modtaget linket til indberetning eller at det ikke er muligt at indberette fejl og mangler derinde – kan det skyldes flere ting.
Typiske årsager til, at lejer ikke kan indberette fejl og mangler:
Bemærk: Denne guide tager udgangspunkt i BoligPortals flyttesynsværktøj. Indhenter du fejl og mangler via andre metoder, skal du selv aftale indberetningen med lejer.
Læs mere om, hvordan du bruger flyttesyn på BoligPortal her.
Årsag 1: Indhentning af fejl er ikke aktiveret i flyttesynsbyggeren
Når du opretter et indflytningssyn på BoligPortal, skal du selv aktivere funktionen, der gør, at lejer digitalt kan indberette fejl og mangler i de første 14 dage af lejeperioden, efter I sammen har holdt indflytningssyn.
Hvis funktionen ikke er aktiveret, vil lejer ikke modtage et link til indberetning af eventuelle fejl og mangler.
Du aktiverer funktionen inde på dit flyttesyn under fanen 'Detaljer om synet', hvor du skal sætte kryds i boksen 'Indhent fejl og mangler fra lejer' og angive starttidspunkt.
Læs mere om, hvordan du aktiverer funktionen, så lejer kan indberette fejl og mangler digitalt til dit indflytningssyn her.
Årsag 2: Indberetningsperioden er ikke aktiv
Hvis lejer ikke kan indberette fejl – enten fordi linket til indberetning ikke længere virker, eller fordi lejer slet ikke har modtaget linket – selvom du har aktiveret funktionen i dit flyttesyn, som gennemgået ovenfor, skyldes det sandsynligvist, at indberetningsperioden ikke er aktiv.
Lejer har præcis 14 dage, begyndende fra det eksakte tidspunkt, du har angivet i dit flyttesyn. Det er typisk den dato, hvor lejer overtager lejemålet.
Bemærk: Når først indflytningssynet er gennemført og underskrevet, kan du ikke ændre datoen for, hvornår indberetningsperioden for de 14 dages fejl og mangler begynder.
Har du behov for at ændre perioden, eksempelvis ved at forlænge den, skal du derfor selv aftale og arrangere det med lejer og indhente indberetningerne udenom BoligPortal.
Sådan tjekker du som udlejer, om indberetningsperioden er aktiv
Som udlejer kan du altid tjekke, om de 14 dage er påbegyndt direkte på din profil – uanset om du bruger BoligPortal via hjemmesiden eller vores Flyttesyns-app.
- Gå til 'Flyttesyn' på din profil, og klik på fanen '14 dages fejl og mangler'
Dit flyttesyn vil ligge synligt i denne mappe, hvis indberetningsperioden er aktiv.
Er den ikke aktiv, fordi den endnu ikke er påbegyndt, vil flyttesynet ligge under 'Kommende' – og er perioden udløbet, vil flyttesynet i stedet ligge under 'Afsluttet'.
- Tjek eventuelt i 'Status'-kolonnen, hvor længe indberetningsperioden endnu er aktiv
Hvis du klikker på status-feltet, kommer du direkte ind i 14 dages fejl og mangler-sektionen i dit indflytningssyn.
Her kan du se det præcise tidspunkt for, hvornår perioden starter eller udløber, samt få et komplet overblik over eventuelle indberettede fejl og mangler.
Sådan tjekker du som lejer, om indberetningsperioden er aktiv
Din lejer kan, lige som du, altid selv tjekke, om indberetningsperioden er aktiv.
Hvis din lejer kontakter dig med spørgsmål til indberetning af 14 dages fejl og mangler, kan du med fordel sende vedkommende denne guide.
- Gå til din personlige lejerportal
Du kan tilgå din lejerportal gennem e-mailen "Velkommen til din lejerportal" eller ved at at klikke på 'Se flytterapport' i den e-mail, du modtog efter endt indflytningssyn.
Bemærk: Starter de 14 dages indberetningsperiode, inden at indflyttesynet afholdes – eksempelvis hvis det afholdes nogle dage efter indflytning – vil lejer først modtage en e-mail med et link til lejerportalen efter flyttesynet, når alle har underskrevet.
Det betyder dog, at perioden allerede er gået i gang. Lejer kan indberette fejl og mangler i præcis 14 dage, startende fra overtagelsen af lejemålet, som udlejer angiver i flyttesynsbyggeren.
Læs mere om, hvordan du tilgår din personlige Lejerportal her.
- Gå til sektionen '14 dages fejl og mangler' inde i din lejerportal
Hvis indberetningsperioden er aktiv:
Her vil du kunne se, hvor mange dage du har tilbage til at indberette fejl og mangler i, inklusive den præcise slutdato.
Hvis indberetningsperioden endnu ikke er aktiv:
Her vil du se, hvor mange dage der er, indtil indberetningsperioden starter, inklusive den præcise dato for, hvornår perioden aktiveres.
Hvis indberetningsperioden er udløbet:
Her vil du se en boks med information om, hvor mange fejl der er indberettet i perioden, inklusive et link til din 14 dages fejl og mangler-side. Derinde kan du se den præcise dato for, hvornår din indberetningsperiode udløb.
Ofte stillede spørgsmål
Når først indflytningssynet er gennemført og underskrevet af alle parter, kan du ikke længere ændre, hvornår fejl- og mangelperioden begynder.
Hvis du vil give din lejer ekstra tid til at indberette fejl og mangler ved lejemålet, skal du derfor aftale en alternativ måde direkte med lejer. Det kan eksempelvis være, at lejer blot sender dig en e-mail med et samlet overblik.
Muligheden for at tilføje fejl og mangler gennem BoligPortal, lukker automatisk ned, når indberetningsperioden udløber. I kan derfor ikke gøre det herigennem, hvis perioden er udløbet.
Du er ligeledes som udlejer ikke forpligtet til at tage imod flere indberetninger.
Lader du alligevel lejer indberette fejl og mangler, efter perioden er udløbet, skal I blot selv finde en passende løsning – eksempelvis ved at lejer sender dig en liste direkte på e-mail.
Bemærk: BoligPortal vejleder ikke i juridiske spørgsmål vedrørende flyttesyn og indberetning af fejl og mangler. Ligeledes skal alle udsagn vedrørende juridiske forhold betragtes som vejledende. Vi henviser til, at du kontakter en advokat, hvis du har spørgsmål af juridisk karakter vedrørende dit flyttesyn.
Læs mere om, hvordan lejer indberetter fejl og mangler gennem BoligPortal her.
Oplever du stadig problemer?
Hvis din lejer stadig har problemer med at indrapportere fejl og mangler, bedes du kontakte BoligPortals kundeservice, så vi kan undersøge problemet nærmere.
Du finder vores kontaktoplysninger her.