Når din udlejer bruger BoligPortals flyttesynsværktøjer, får du automatisk mulighed for digitalt at indberette fejl og mangler ved indflytning. Du modtager både en SMS og en e-mail med et link til din personlige indberetningsside.
Du skal have indberettet alle fejl og mangler inden for 14 dage fra den dag, du overtog nøglerne til din nye bolig.
Når du indberetter fejl og mangler, når du flytter ind, hjælper det med at dokumentere eventuelle skader, der allerede var der ved indflytning. På den måde undgår du at skulle betale for dem, når du flytter ud.
Sådan indberetter du fejl og mangler ind gennem BoligPortal som lejer
- Åbn enten den e-mail eller SMS, som du modtager fra BoligPortal med et link til indberetning af fejl og mangler
Både e-mail og SMS modtager du på den dag, hvor du ifølge din lejekontrakt står til at overtage lejemålet.
Linket er gyldigt i 14 dage fra denne dato, så du skal blot huske at have færdigindberettet alle fejl og mangler inden da.
- Klik på linket i SMS'en eller på knappen 'Indrapportér mangler' i e-mailen, så du kommer ind på din indberetningsside
Herefter kan du gennemgå din nye bolig grundigt for alle former for fejl, skader, mangler eller defekter.
- Klik på 'Tilføj fejl/mangler' for at indberette en fejl eller mangel
Du skal tilføje én ting ad gangen, men du kan tilføje lige så mange indberetninger, som du vil.
- Beskriv fejlen og tilføj gerne et billede, der yderligere dokumentere din indberetning
Når du har gemt din indberetning får du automatisk en e-mail med en bekræftelse på, at din indberetning er registreret i indflytningsrapporten.
Du har hele perioden på de 14 dage til at indberette fejl og mangler. Det betyder, at du sagtens kan gå til og fra indberetninger i løbet af de to uger, hvis du opdager nye ting, du vil indberette.
Inde på din indberetningsside vil du have et komplet overblik over alle de fejl og mangler, som du har indberettet.
Du kan ligeledes se, præcis hvornår din indberetningsperiode udløber.
Du får automatisk tilsendt en rapport med alle fejl og mangler, når perioden udløber
Når din indberetningsperiode udløber, så du ikke længere kan tilføje indberetninger, får du tilsendt en e-mail fra BoligPortal. I denne finder du et link til indflytningsrapporten, hvor alle dine indberetninger er samlet.
Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af rapporten lokalt på din computer, så du er sikker på, at du kan dokumentere de indberettede fejl og mangler, når du flytter ud.
Din udlejer får automatisk en kopi af rapporten, så du behøver ikke videresende den.
Systemet er indrettet til at sende dig en bekræftelse på e-mail for hver enkelt fejl, du indberetter. Det skyldes, at du derved kan være sikker på, at din fejl er registreret og dokumenteret, så du ikke risikerer at misse en fejl eller mangel, som du derved potentielt skal hæfte for ved udflytning.
Opdager du en fejl eller mangel herefter, kan du derfor ikke få den med i rapporten, der dannes på baggrund af din indberetningsside.
Ifølge lejeloven skal alle fejl og mangler, der skal indregnes i indflytningsrapporten, indberettes inden for de første 14 dage af lejeperioden. Din udlejer er derfor ikke lovmæssigt forpligtet til at medregne fejl, du finder senere end dette – men rigtig mange udlejere er søde og fornuftige mennesker, så vi anbefaler, at du blot kontakter din udlejer hurtigst muligt og forklarer din situation.
Fejl og mangler i et indflytningssyn kan omfatte:
- Slid og skader – Ridser, huller, pletter eller mærker på vægge, gulve, lofter, bordplader m.fl.
- Defekte installationer – Lamper, stikkontakter, afbrydere, hvidevarer m.fl., der ikke virker korrekt
- Utætheder og fugtskader – Tegn på vandskader, skimmelsvamp eller fugtproblemer.
- Beslag og låse – Vinduer og døre, der ikke lukker ordentligt, eller låse, der ikke fungerer.
- Mangler ved inventar – Manglende dørhåndtag, løse lister, skabe/skuffer, der ikke lukker korrekt og lignende.
- Varme og vand – Manglende varme, defekte radiatorer eller problemer med vandtryk.
Det er vigtigt at dokumentere alle fejl og mangler skriftligt og gerne med billeder ved indflytningssynet for at undgå ansvar ved fraflytning.
Hvis manglerne gør boligen ubeboelig eller væsentligt forringer lejestandarden, skal udlejeren normalt udbedre dem inden for rimelig tid. Mindre kosmetiske fejl, som ikke påvirker boligens brug, er udlejeren dog ikke altid forpligtet til at rette op på.
Bemærk: Hos BoligPortal vejleder vi ikke i lejeloven eller forhold mellem lejer og udlejer. Har du spørgsmål skal du derfor henvende dig til din udlejer eller en juridisk instans med viden om lejeloven.
Har du spørgsmål?
Har du konkrete spørgsmål vedrørende fejl og mangler på dit bolig, skal du rette henvendelse direkte til din udlejer.
Har du brug for teknisk hjælp til indberetningen, er du altid velkommen til at kontakte BoligPortals kundeservice lige her.