Det er hverken tilladt at annoncere og udleje særskilte parkeringspladser, depotrum, erhvervslejemål eller lokaler, der ikke er tiltænkt eller egnet til privat beboelse på BoligPortal.
Vi er udelukkende et annonceringsmedie til udlejning af privat beboelse.
Du må dog gerne udleje en tilhørende parkeringsplads eller et erhvervslokale, hvis det hører til et lejemål til privat beboelse. Det må dog ikke stilles som krav, at disse lejes sammen med det private lejemål.
Udlejer du en parkeringsplads til dit lejemål?
Hvis der er mulighed for privat parkering til dit lejemål – eksempelvis hvis du råder over en parkeringskælder eller en række aflåse parkeringsbåde, så man som lejer har mulighed for at leje en tilhørende, privat parkeringsplads for et fast månedligt beløb – så må du gerne tilbyde udlejning af disse som et tillæg til dit lejemål.
Det er blot et krav, at det er frivilligt og opsigeligt for lejer at leje parkeringspladsen, og at eventuel opsigelse eller afvisning af tilbuddet ikke har konsekvenser for det øvrige lejeforhold.
Hører der erhvervslokaler til dit beboelseslejemål?
Har du et lejemål til privat beboelse, som indeholder erhvervslokaler – eksempelvis i form af et kliniklokale, større garage eller lignende – må du gerne gøre opmærksom på det i annonceteksten på BoligPortal.
Du må dog ikke medregne kvadratmeterne i det samlede areal for din bolig, da det udelukkende skal bestå af lejemålets faktiske antal kvadratmeter, som er godkendt til privat beboelse.