Når du bruger BoligPortals gratis værktøj til ind- og fraflytningssyn, kan du frit anvende dem på tværs af dine enheder.
Vi anbefaler særligt, at du afholder dine flyttesyn direkte fra flyttesyns-appen din mobile enhed, da både du og lejer nemt kan underskrive flyttesynet direkte på skærmen.
Uanset om du har oprettet dine flyttesyn på din computer eller din telefon eller tablet, kan du altid åbne og fortsætte eller afslutte dem direkte i appen.
Alle dine flyttesyn er tilknyttet din BoligPortal-profil.
Det betyder, at alle ændringer eller tilføjelser, du laver på én enhed, eksempelvis din computer, automatisk følger med, hvis du åbner flyttesynet på en anden enhed, så længe du er logget ind på den profil, som flyttesynet er oprettet på.
I denne guide
- Sådan åbner du et flyttesyn på BoligPortals Flyttesyns App
- Giv en synsrepræsentant mulighed for at åbne flyttesynet på deres egen app
Sådan åbner du et flyttesyn på BoligPortals Flyttesyns App
- Log ind på BoligPortals flyttesyns-app
Hent appen til din Android-enhed lige her.
Hent appen til din Apple-enhed lige her.
- Vælg det ind- eller fraflytningssyn på listen, som du ønsker at åbne
Har du mange flyttesyn, kan du med fordel bruge fanerne 'Alle', 'Kommende', '14 dages fejl og mangler' eller 'Afsluttet' – eller søge specifikt efter lejemålet i søgefeltet.
Giv en synsrepræsentant mulighed for at åbne flyttesynet på deres egen app
Hvis en anden person en dig selv skal have adgang til at udfylde og foretage synet – eksempelvis en vicevært eller udlejningsadministrator – kan du give dem adgang til dit syn via et link, som de skal indtaste i deres app.
Vedkommende får udelukkende mulighed for at udfylde felterne i synet. Det er stadig dig som ejer af synet, der har de fulde administrationsrettigheder.
Step 1: Sådan genererer du et link til din flyttesyn
De følgende trin skal følges af dig, før din synsrepræsentant skal foretage sig noget.
- Åbn det pågældende flyttesyn, enten på din profil under fanen 'Flyttesyn' eller via din app
- Gå til fanen 'Detaljer om synet'
- Udfyld navnet på din synsrepræsentant og sæt kryds i boksen 'Gør det muligt at foretage syn via link'
- Kopier linket til flyttesynet ved at klikke på 'Kopier link' og send det til din synsrepræsentant
Bemærk: Du kan med fordel udfylde alle dele af flyttesynet, som kan ordnes på forhånd, inden din synsrepræsentant står sammen med lejer – eksempelvis detaljer og synet og lejeroplysninger.
Step 2: Sådan åbner din synsrepræsentant synet via link
De følgendende trin skal følges af den person, der skal have adgang til synet via link.
- Din synsrepræsentant skal åbne sin egen app og klikke på 'Åbn via link'
- Indsæt linket til synet i feltet og afslut med at klikke på 'Åbn flyttesyn'
Herefter åbner flyttesynet automatisk, og din synsrepræsentant har herfra mulighed for at udføre, udfylde og underskrive flyttesynet direkte i appen.
Flyttesynet igangsættes, når der klikkes på 'Åbn flyttesyn'.
Alle ændringer gennem automatisk, også hvis flyttesynet lukkes ned undervejs.
Det er ikke muligt at gemme eksterne flyttesyn, som er åbnet via link, i appen. For at få adgang til flyttesynet igen, skal linket derfor indsættes på ny, som gennemgået ovenfor.
Vi anbefaler derfor, at du opfordrer din synsrepræsentant til at gemme linket til flyttesynet et sted, hvor vedkommende nemt kan finde det igen.