I BoligPortals flyttesyns-app kan du nemt tilføje billeder direkte fra din telefon, når du opretter fejl og mangler til din flytterapport.
Så kan alle skadesanmærkninger dokumenteres korrekt, hvilket giver både dig og din lejer en større tryghed og hjælper med at undgå misforståelser eller uenigheder.
Der er ingen begrænsning på hvor mange billeder, du kan vedhæfte din flytterapport, når du foretager et flyttesyn via BoligPortals app eller hjemmeside. Tilføjer du mange, kan du dog opleve, at der går noget tid, før dine billeder tilføjes til flytterapporten.
Bemærk: Du skal have en aktiv internetforbindelse for at bruge BoligPortals flyttesyns-app. Er din forbindelse svag eller ustabil, kan du opleve ekstra lang loadingtid, når du tilføjer billeder.
Sådan indsætter du billeder i dit flyttesyn i BoligPortals Flyttesyns App
- Klik på '+ Tilføj billede' inde i oprettelsen af fejl og mangler på en enhed
Du kan læse mere om, hvordan du opretter fejl og mangler i dit flyttesyn her.
- Tag et billede direkte med dit kamera, eller tilføj et billede fra fotobiblioteket på din enhed
-
Tilpas eventuelt dit billede og tilføj flere, hvis det hjælper med at dokumentere fejlen
Du kan tilføje flere billeder til samme fejl direkte herfra. Du skal blot klikke på Plus-ikonet [ + ] ved siden af dit billede, hvorefter du kan tage eller tilføje flere billeder.
Du kan ligeledes både rotere og tilføje markeringer direkte på dine billeder – eksempelvis hvis du vil tydeliggøre en skade, der kan være svær at se. Du klikker blot på pensel-ikonet.
- Tilføj dine billeder til fejlen ved at klikke på 'Tilføj ✓'
Herefter vil alle dine billeder blive tilføjet din skadesanmærkning i flyttesynet. Du afslutter oprettelsen af fejlen ved at klikke på 'Opret fejl'.
Ofte stillede spørgsmål
Hvis du oplever problemer med at uploade billeder i appen, anbefaler vi, at du følger nedenstående instruktioner.
Step 1: Tjek din internetforbindelse
Vores flyttesyns-app kræver, at du har en aktiv og stabil internetforbindelse.
Vi oplever, at særligt nybyggede boliger, eksempelvis betonbyggerier, kan give udfordringer med at opnå en stabil internetforbindelse for udlejere.
Forsøg derfor, om du kan tilgå et WiFi-netværk i stedet eller bevæg dig eventuelt rundt i lejemålet for at undersøge, om du kan forbedre forbindelsen.
Step 2: Genstart din app
Du kan med fordel lukke appen helt ned og åbne den igen.
Dit flyttesyn gennem automatisk, inklusive alle informationer, du har indtastet undervejs.
Bemærk, at der kan gå noget tid, før eventuelle tilføjede billeder vises i appen, hvis din internetforbindelse er ustabil, eller hvis du har tilføjet mange billeder.
Step 3: Åbn dit flyttesyn via browser
Står du ude ved lejer og afholder flyttesyn, og kan du ikke få appen til at virke, kan du altid åbne flyttesynet via en browser.
De ændringer, du har foretaget i appen, gennem automatisk og følger med, uanset hvorfra du åbner dine flyttesyn.
Bruger du en telefon eller tablet, skal du altså blot åbne din enheds internet-app og gå til www.boligportal.dk.
Herefter skal du blot logge ind på din profil og åbne flyttesynet fra 'Flyttesyn' på din profil.
Forsøg, om du kan få bedre internetforbindelse, eksempelvis via WiFi, og genstart eventuelt din app, hvis problemet fortsætter.
Er lejemålet behæftet med mange skader, fejl og mangler, kan det være nødvendigt at tilføje en stor mængde billeder. Derfor kan du uploade så mange billeder, du ønsker.
Bemærk, at store mængder data – herunder billeder – kan gøre loading af flytterapporten langsommere.
Har du tilføjet mange billeder, kan du derfor opleve, at appen bliver en smule langsommere og at der går noget tid, før dine billeder bliver synlige i appen.