Når du bruger BoligPortals gratis, digitale lejekontrakter kan du sagtens gemme dem som PDF, hvis du ønsker at have en kopi liggende. Du åbner blot lejekontrakten i det ønskede format og klikker på pilen i øverste hjørne af vinduet.
Det er dog kun den færdige, underskrevne lejekontrakt, der ikke vil være vandmærket – altså være påført et med ordet "Kladde" tværs over alle sider.
Det skyldes, at vores lejekontrakter er digitale. De kan altså udelukkende udfyldes og underskrives digitalt – ikke fysisk.
Du kan gemme dine lejekontrakter i tre følgende formater:
- Download lejekontrakten som kladde
- Download lejekontrakten uden underskrift
- Download den færdige lejekontrakt
Sådan downloader du din lejekontrakt som kladde
Undervejs i udfyldelsen af lejekontrakten, kan du altid se og downloade den ufærdige lejekontrakt som PDF. Her skal du blot klikke på 'Se lejekontrakt (PDF)' nederst i oversigten, hvorefter du kan klikke på download-pilen i øverste højre hjørne i forhåndsvisningen.
PDF-filen med lejekontrakten vil have et kladdevandmærke, da den endnu ikke er underskrevet og gyldig. Vandmærket forsvinder først, når kontrakten underskrives digitalt.
Sådan downloader du din endnu ikke underskrevne lejekontrakt
Ønsker du at gemme en kopi af lejekontrakten, før den er underskrevet af lejer, skal du blot gå til sektionen 'Lejekontrakter' på din profil og klikke på 'Gå til oversigt' ud fra det pågældende lejemål.
Herefter klikker du blot på lejekontrakten under 'Alle dokumenter' og gemmer den på download-pilen i øverste højre hjørne af dokumentet.
Ønsker du at redigere i lejekontrakten på dette stadie, skal du klikke på 'Annuller anmodning' og gensende den til underskrift.
PDF-filen med lejekontrakten vil have et kladdevandmærke, da den endnu ikke er underskrevet og gyldig. Vandmærket forsvinder først, når kontrakten underskrives digitalt.
Sådan downloader du en underskrevet lejekontrakt
Ønsker du at gemme en kopi af den underskrevne lejekontrakt, skal du blot gå til sektionen 'Lejekontrakter' på din profil og klikke på 'Gå til oversigt' ud fra det pågældende lejemål.
Herefter klikker du blot på lejekontrakten under 'Alle dokumenter', hvorefter du kan downloade kontrakten ved at klikke på pilen i øverste højre hjørne af siden.
Du vil kunne se både din egen og lejers digitale underskrift, hvis du downloader en underskrevet lejekontrakt.
Er du i tvivl om, hvor du finder de digitale underskrifter, kan du læse mere her.