Hvis du ikke kan se depositum-beløbet i oversigten over betalinger i BoligPortals digitale lejekontrakt under § 4, så skyldes det sandsynligvis, at der er indtastet forskellige betalingsdatoer for henholdsvis depositum og forudbetalt husleje.
I lejekontraktbyggerens trin 'Betalinger før indflytning' – altså når du udfylder lejekontrakten – skal du både vælge en betalingsdato for depositum og en betalingsdato for forudbetalt husleje, engangsudgifter og første måneds husleje.
Du kan altså sagtens vælge, at lejer skal indbetale tingene på to forskellige datoer.
Det er dog mest almindeligt, at betalingerne foregår i to rater. Depositum betales typisk umiddelbart efter lejer har underskrevet lejekontrakten, mens alle øvrige beløb betales umiddelbart efter indflytning.
– Hvis du vælger samme dato begge steder
Er datoerne ens, vil de stå samlet i oversigten under § 4 i den færdige lejekontrakt.
– Hvis du vælger forskellige datoer
Er datoerne forskellige, vil det kun være forudbetalt husleje, første måneds husleje, aconto og andre engangsbetalinger, der står under § 4 i den færdige lejekontrakt.
Uanset om depositum står i § 4-oversigten eller ej, skal alle beløb stadig betales af lejer.
Du kan altid bekræfte betalingsfristen for depositum skriftligt eller mundtligt til din lejer, eller eventuelt tilføje et afsnit under dine § 11-vilkår, hvor du beskriver depositumsaftalen.
For at gøre dette skal du blot gå til sektionen 'Særlige vilkår § 11', klikke på '+ Tilføj eget vilkår' og formulere en passende tekst.
Ovenstående billede et blot et eksempel på, hvordan det kunne gøres. Det er dit eget ansvar at sikre, at dine egne § 11-vilkår er indsat og formuleret juridisk korrekt.
Har du brug for hjælp henviser vi til, at du kontakter en advokat eller anden juridisk instans.