Hvordan opretter jeg en Betalingsservice-aftale med BoligPortal som dataleverandør?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Som udlejer på BoligPortal er det nødvendigt, at du har en aktiv aftale hos Betalingsservice og har valgt BoligPortal som dataleverandør, før du kan opkræve husleje via Betalingsservice / PBS.

Du opretter din BS-aftale direkte hos Betalingsservice i deres Aftaleportal

Bemærk: Du skal benytte BoligPortal Pro for at kunne tilgå værktøjet 'Huslejeopkrævning'. Læs mere om, hvordan du skifter over til BoligPortal Pro her

I denne guide gennemgår vi trin for trin, hvordan du udfylder de forskellige trin og angiver BoligPortal som dataleverandør. 
 

Krav til at blive Totalkunde hos Betalingsservice
For at kunne oprette ansøgningen i Betalingsservices aftaleportal, skal du have følgende:

  • CVR-nummer
  • MitID Erhverv
  • FI-advisering via PBS/Nets
  • FI-kreditornummer


Bemærk: Du kan ikke opkræve husleje via BS gennem BoligPortal, hvis du har BS-løsningen "BS-Web" eller som privatperson. 

Har du allerede en aktiv BS-aftale med BoligPortal som dataleverandør skal du følge denne guide.
Har du allerede en aktiv BS-aftale med en anden dataleverandør, skal du følge denne guide


 

Sådan opretter du en Betalingsservice-aftale med BoligPortal som dataleverandør

Bemærk: Du skal have en FI-advisering via PBS/Nets, før du kan oprette Betalingsservice-aftale. Kontakt din bank, hvis du ikke allerede har en. 

 

  1. Gå til Betalingsservice Aftaleportal, som du finder lige her.

    Kan du ikke tilgå linket, kan du alternativt indtaste https://betalingsservice.mastercard.com/ i adressefeltet i din browser. 


     
  2. Klik på 'Opret aftale', og log ind med MitID Erhverv
    Det er en forudsætning, at du har et aktivt MitID, som er godkendt til erhvervsbrug. 

    Bemærk: Du skal oprette en fuld Betalingsserviceaftale for at kunne tilknytte dine opkrævninger til Betalingsservice via BoligPortal. Du kan ikke tilknytte Betalingsservice til BoligPortal, hvis du har løsningen BS-web.


     
  3. Gå til afsnittet 'Virksomhedsoplysninger', og udfyld felterne

    Det er vigtigt, at det er din virksomheds primære kontaktpersons oplysninger, der indtastes. 

    Betalingsservice henter automatisk p-nummeret fra CVR-registret. Har du flere p-numre, skal du vælge det korrekte på listen. 



     
  4. Gå til afsnittet 'Anti-hvidvask information', læs informationen grundigt og klik på 'Næste'


     
     
  5. Tjek, at de hentede informationer fra Virk.dk er korrekte under 'Bekræft ejere'

    Det er vigtigt, at det er virksomhedens reelle ejer(e), som er angivet i CVR-registret, der hentes. 



     
  6. Gå til afsnittet 'Ledelse information', bekræft den reelle virksomhedsejer og indtast personens CPR-nummer

    Er din virksomheds reelle ejer(e) udenlandsk, skal du ligeledes vedhæfte dokumentation i form af et koncerndiagram. 


     
     
  7. Gå til afsnittet 'Underskriver', og angiv en tegningsberettiget underskriver til aftalen

    Har I brug for en fuldmagt, så du eksempelvis kan underskrive, selvom du ikke selv er tegningsberettiget, kan du downloade og udfylde en fuldmagt direkte på denne side. 



     
  8. Gå til afsnittet 'Vælg produkt', vælg produktet 'Betalingsservice' og udfyld de nedenstående felter 

    Du skal vælge muligheden 'Betalingsservice med indbetalingskort'.
    Dit FI-kreditornummer fik du oplyst af din bank, da du oprettede din BS-aftale.



     
  9. Gå til afsnittet 'Øvrige oplysninger' og udfyld felterne til og med 'Betaling ikke bankdage'

    Vi anbefaler, at du i feltet 'Betaling på ikke bankdage' vælger muligheden 'Efterfølgende bankdag'. 

    Vigtigt: Når du kommer til feltet 'Dataudveksling med Betalingsservice' på denne side, skal du gå til næste step (10) og følge instruktionerne nøje. 

     
     
  10. Gå videre til 'Dataudveksling med Betalingsservice', og angiv BoligPortal som dataleverandør

    Her er det vigtigt, at du vælger muligheden 'Virksomhed/forening bruger anden samarbejdspartner/administrator'

    Dataleverandørnummer:  26722535 (BoligPortals CVR-nummer)
    Navn på dataleverandør: BoligPortal A/S

     
     
  11. Gå til 'Access Manager' og angiv, om der skal oprettes en adgangsadministrator

    For at få adgang og bruge Mastercard Connect, skal der oprettes en Access Manager til aftalen. En Access Manager er en betroet person, der kan administrere brugeres adgang til jeres aftale. 

    Bemærk: Access Manageren skal bruge MitID Erhverv. 

    Du kan vælge dig selveller en anden person. Har I allerede en Access Manager i virksomheden, skal du vælge 'Ingen oprettelse'. 


     
  12. Gå til afsnittet 'Fakturering', indtast dine afregningskontooplysninger og angiv, hvordan du ønsker at modtage faktura

    Ønsker du at have en særskilt konto til gebyrer, kan du angive dette , hvorefter du får mulighed for at indtaste kontooplysninger på denne.


     
  13. Gå til afsnittet 'Afslut', gennemgå det indtastede data og indsæt nedenstående tekst under 'BEMÆRK'

    I bunden af dette afsnit, i det hvide tekstfelt under 'BEMÆRK', skal du indtaste en tekst, der angiver, hvilken data, der skal sendes til og fra BoligPortal og Betalingsservice. 

    For at vi kan modtage og behandle din Betalingsservice-data korrekt, er det derfor vigtigt, at du indsætter nedenstående tekst, præcist som den står. 

    INDSÆT FØLGENDE TEKST:

    Daglige 602 med alle transtyper
    Løbende 603 med til- og afgange
    Daglig 621 
    Daglig udveksling af alle typer 605-leverancer med til- og afmelding af BS-aftaler
    Ved dataleverandørskiftet: en 603 leverance med alle aktive aftaler

     

  14. Signér, og afslut opsætningen ved at følge anvisningerne for henholdsvis digital eller analog signatur

 

Når din Betalingsservice-aftale er godkendt og klar, får du automatisk besked pr e-mail fra Betalingsservice. Herefter er du klar til at tilknytte din Betalingsservice-aftale til din huslejeopkrævning via BoligPortal. 

Læs mere om, hvordan du opsætter huslejeopkrævning via Betalingsservicer på BoligPortal her

 


 

 

 

Læs også ...