Hvis I som virksomhed eller organisation søger bolig på vegne af flere brugere, kan vi hos BoligPortal tilbyde jer en virksomhedsaftale. En virksomhedsaftale er en årlig abonnementsaftale, hvor I får adgang til at søge lejeboliger på BoligPortal på vegne af et antal personer.
Med et regulært boligsøgningsabonnement på BoligPortal må du udelukkende søge bolig til dig selv – altså én samlet husstand. Derfor skal I have oprettet et virksomhedsabonnement, hvis I har brug for at søge bolig på vegne af andre end jer selv og derved flere husstande.
En virksomhedsaftale henvendelser sig primært til virksomheder, instutioner, organisationer og kommuner, der søger bolig på vegne af andre – herunder borgere, medarbejdere, klienter eller noget helt fjerde.
Fordele ved en virksomhedsaftale
- Søg bolig til flere personer fra én samlet bruger
- Slip for besværet med særskilte brugere til hver enkelt person, I søger for
- Få en fordelagtig pris i forhold til vores normale abonnementspriser
Jeres virksomhedsaftale tilknyttes en BoligPortal-brugerprofil, som administreres af en eller flere kontaktpersoner hos jer, som varetager søgning og dialog med udlejer på vegne af jeres brugere.
Årsaftalen løber i 12 måneder og fornyes automatisk, indtil den opsiges. Aftalen kan opsiges når som helst med 30 dages varsel.
Bemærk: Det er ikke er tilladt at give klienter eller lignende adgang til denne bruger. Boligerne skal søges af en eller flere kontaktpersoner hos jer på vegne af jeres klienter.
Prisen for en virksomhedsaftale afhænger af jeres søgebehov.
Sådan får I en virksomhedsaftale
For at få oprettet en virksomhedsaftale på BoligPortal, skal I blot oprette en ny profil til formålet og herefter kontakte os for at få tilknyttet en virksomhedsaftale.
Vi sender jer herefter et uforpligtende tilbud på et virksomhedsabonnement, der er tilpasset jeres specifikke behov.
- Opret en bruger på BoligPortal
Note: Vi anbefaler, at I benytter en e-mailadresse, som alle, der skal administrere boligsøgningen, har adgang til – eksempelvis en fællesmail eller lignende. I rubrikken "Navn" kan I med fordel skrive jeres virksomheds navn.
Læs mere om, hvordan du opretter en bruger her.
-
Send os en e-mail med nedenstående informationer
Når I har oprettet en profil, skal I sende os en e-mail på b2b@boligportal.dk, hvor I inkluderer følgende oplysninger:Søgebehov: Hvor mange boligsøgende (hustande) regner I med at søge bolig på vegne af i hele perioden (12 måneder)?
E-mail: Hvilken e-mailadresse er jeres bruger oprettet på?
Virksomhedsoplysninger: Hvad er jeres virksomhedsnavn og kontaktoplysninger?
Når vi har modtaget jeres e-mail, udarbejder vi et uforpligtende tilbud til jer. Tilbuddet bygger på en fast prismodel, der tager højde for virksomhedstype og jeres konkrete søgebehov.
Det er vigtigt, at I læser de vilkår for jeres virksomhedsaftale, som vi sender med i tilbuddet, herunder information om fornyelsesvilkår, søgebehov og brug af profilen.
Accepterer I tilbuddet, får I straks adgang til jeres profil og kan begynde at søge boliger på vegne af andre. Betaling sker i forbindelse med aftalens indgåelse og kan foretages via faktura eller EAN.
Vilkår for virksomhedsaftale
Aftaletype og fornyelse
- Aftalen er et løbende årligt abonnement, som automatisk fornyes til den oplyste dato.
- Ønsker til ændringer, herunder ændret søgebehov eller opsigelse af abonnementet skal ske senest 30 dage før fornyelsesdatoen til b2b@boligportal.dk.
Pris og prisregulering
- Abonnementsprisen beregnes ud fra den gældende pris for et 28-dages boligsøgningsabonnement på www.boligportal.dk minus relevant årsaftalerabat.
- Den årlige pris reguleres efter nettoprisindekset, dog maks. 7 % stigning (forventet ca. 5 % årligt).
- Prisen ved fornyelse overstiger aldrig den gældende abonnementspris for boligsøgning på boligportal.dk minus rabat.
- Ved ændring af søgebehov frem mod fornyelse fastsættes den nye pris efter vores faste prisramme for antal boligsøgende.
Søgebehov og brug af profilen
- Aftalen dækker op til det antal boligsøgende, der er angivet i tilbuddet.
- Ændrede behov, der ligger uden for den aftalte ramme, skal meddeles til BoligPortal straks, så aftalen kan udvides og prisen justeres tilsvarende.
- Overskrides søgebehovet uden forudgående aftale, kan det medføre, at den aktuelle aftale genforhandles, og at I heraf efterfaktureres for udvidet brug i den resterende del af den aktuelle periode, eller i værste fald at jeres profil midlertidigt eller permanent lukkes uden kompensation for resterende periode.
Administrations- og brugerregler
- Profilen administreres af den/de aftalte kontaktperson(er). Login og adgang må ikke deles eller overdrages.
- Alle henvendelser til udlejere skal indeholde en beskrivelse af den konkrete boligsøgende, som lejemålet vedrører.
- Aftalen må udelukkende anvendes til at finde bolig på vegne af konkrete personer – ikke til porteføljeopbygning, deling af adgang eller videreudlejning af de formidlede boliger.
BoligPortals standardvilkår
Læs vores øvrige brugervilkår her.
FAQ
Prisen for en virksomhedsaftale afhænger af jeres konkrete søgebehov – altså hvor mange individuelle boligsøgende (husstande) I forventer at søge bolig på vegne af i hele det aktive år.
Vi kan derfor først beregne en pris til jer, når vi har modtaget information fra jer om, hvor mange mennesker I regner med at skulle søge bolig på vegne af.
Vores tilbud er helt uforpligtende og træder først i kraft, når du skriftligt accepterer aftalen og vores virksomhedsaftalevilkår.
Afviger det antal, I har oplyst til os, fra det faktiske antal personer, I søger bolig på vegne af, skal I kontakte os hurtigst muligt for at få tilrettet jeres virksomhedsaftale. Sker dette ikke, risikerer I at få lukket jeres bruger permanent og miste adgangen til jeres betalte søgeperiode.
Jeres søgebehov angiver det antal personer eller husstande, som I skal hjælpe med at finde en bolig til. Søgebehovet dikterer ikke, hvor mange annoncer I må kontakte. I må altså gerne kontakte mange forskellige annoncer til én klient.
En virksomhedsaftale giver jeg ret til at søge bolig på vegne af andre personer, men I har ikke tilladelse til at dele jeres login med andre. Misbrug af dette kan medføre permanent udelukkelse af BoligPortal uden kompensation for eventuelt resterende betalingsperiode.
For at søge bolig på vegne af andre – f.eks. borgere, klienter, ansatte eller andre – skal I blot søge efter relevante boliger til den enkelte person inde på boligportal.dk. I må ansøge om alle de boliger, I ønsker, til den enkelte bruger.
Når I kontakter udlejeren, skal I blot huske at være tydelige om, at I kontakter vedkommende på vegne af en anden. I må gerne videregive personens navn og kontaktdetaljer i beskeden. Et eksempel kunne se således ud:
Hej, mit navn er [dit navn]
Jeg skriver til dig via en virksomhedsprofil, hvor vi hjælper [personer] med at finde en ny permanent lejebolig. Vi er derfor meget interesserede i din bolig og vil gerne høre, om [person] kan få en fremvisning?
[Person] er en stille og rolig [M/K], som [kort beskrivelse af person].
[Person] kan træffes direkte på tlf. [XX XX XX XX], ellers svarer jeg gerne på alle spørgsmål i denne tråd.
Venlig hilsen
[dit navn]