Hvis I som virksomhed eller organisation søger bolig på vegne af flere brugere, kan vi hos BoligPortal tilbyde jer en virksomhedsaftale.
Med en normal profil på BoligPortal må du udelukkende søge bolig til dig selv. Derfor skal du have oprettet en virksomhedsaftale, hvis du har brug for at søge bolig på vegne af andre end dig selv.
En virksomhedsaftale henvendelser sig primært til virksomheder, organisationer og kommuner, der søger bolig på vegne af andre – herunder borgere, medarbejdere, klienter eller noget helt fjerde.
Fordele ved en virksomhedsaftale
- Søg bolig til flere personer fra én samlet bruger
- Slip for besværet med særskilte brugere til hver enkelt person, I søger for
- Få en fordelagtig pris i forhold til vores normale abonnementspriser
Jeres virksomhedsaftale tilknyttes en BoligPortal-brugerprofil, som administreres af en eller flere kontaktpersoner hos jer, som varetager søgning og dialog med udlejer på vegne af jeres brugere.
Bemærk: Det er ikke er tilladt at give klienter eller lignende adgang til denne bruger. Boligerne skal søges af en eller flere kontaktpersoner hos jer på vegne af jeres klienter.
Prisen for en virksomhedsaftale afhænger af jeres søgebehov.
Sådan får I en virksomhedsaftale
For at få oprettet en virksomhedsaftale på BoligPortal, skal I blot oprette en ny profil til formålet og herefter kontakte os for at få tilknyttet en virksomhedsaftale.
Spørgsmål vedrørende priser og lignende skal ligeledes foregå her igennem.
- Opret en bruger på BoligPortal
I opretter en profil ved at klikke på 'Log ind' i øverste højre hjørne af boligportal.dk efterfulgt af 'Opret gratis bruger'. I skal blot indtaste den e-mail, I ønsker at få tilknyttet jeres profil, og som alle relevante medarbejdere, der skal søge bolig på vegne af andre, skal logge ind med.
-
Send os en e-mail
Når I har oprettet en profil, skal I sende os en e-mail på b2b@boligportal.dk. I denne mail skal I inkludere følgende oplysninger:
-
-
Aftalens varighed
Ønsker I en aftale til et halvt år (6 måneder) eller et helt år (12 måneder)? -
Søgebehov
Hvor mange borgere / medarbejdere / klienter regner I med at skulle søge bolig på vegne af i hele perioden? -
Jeres e-mail
Hvilken e-mailadresse er jeres BoligPortal-bruger oprettet på? - Jeres virksomhedsnavn
-
Aftalens varighed
Så snart vi har modtaget jeres mail, kan vi udarbejde et uforpligtende tilbud til jer. Dette tilbud er beregnet ud fra en fast prismodel, som tager udgangspunkt i, hvilken type virksomhed I er, jeres søgebehov og længden af aftalen.
Vilkår og retningslinjer for virksomhedsaftaler hos BoligPortal
For at kunne få oprettet en virksomhedaftale hos BoligPortal skal vores nedenstående vilkår for virksomhedsaftaler godkendes.
- Der forudbetales via faktura for anvendelse i det angivne tidsrum og til det aftalte maks. antal boligsøgende.
- Profilen administreres udelukkende af de(n) aftalte kontaktperson(er), på vegne af boligsøgende medarbejdere/borgere, og login samt password må på intet tidspunkt overdrages til andre. Alle henvendelser til udlejere skal indeholde beskrivelse af de(n) konkrete boligsøgende, lejemålet er tiltænkt.
- Ved ændrede søgebehov, der rækker uden for den aftalte ramme, kontaktes BoligPortal straks, så aftalen kan udvides tilsvarende inklusive eventuel justering af prisen. Søgeaktivitet, der overskrider den aftalte ramme uden forudgående kontakt, kan medføre, at BoligPortal periodisk eller permanent lukker profilen ned inden periodens udløb.
- Virksomhedsaftalen må ikke bruges med udgangspunkt i at øge egen portefølje ved at I som virksomhed fx videreudlejer lejemålene til andre, men må kun bruges med udgangspunkt i at finde lejebolig til konkrete personer.
Derudover skal alle almene vilkår og retningslinjer for brug af BoligPortal overholdes. Disse vilkår accepterer I, når I opretter en bruger.
Læs BoligPortals brugervilkår her.
Prisen for en virksomhedsaftale afhænger af jeres konkrete søgebehov. Vi kan derfor først beregne en pris til jer, når I kontakter os med ovenstående oplysninger – herunder om I ønsker en halvårlig eller årlig aftale, og hvor mange mennesker I regner med at skulle søge bolig til.
Vores tilbud er helt uforpligtende og træder først i kraft, når du skriftligt accepterer aftalen og vores virksomhedsaftalevilkår.
Afviger det antal, I har oplyst til os, fra det faktiske antal personer, I søger bolig på vegne af, skal I kontakte os for at få tilrettet jeres virksomhedsaftale. Sker dette ikke, risikerer I at få lukket jeres bruger permanent og miste adgangen til jeres betalte søgeperiode.
En virksomhedsaftale giver jeg ret til at søge bolig for andre, men I har ikke tilladelse til at dele jeres login med andre. Misbrug af dette kan medføre permanent udelukkelse af BoligPortal uden kompensation for eventuelt resterende betalingsperiode.
Når I kontakter udlejeren, skal I blot huske at være tydelige om, at I kontakter vedkommende på vegne af en anden. I må gerne videregive personens navn og kontaktdetaljer i beskeden. Et eksempel kunne se således ud:
Hej, mit navn er [dit navn]
Jeg skriver til dig via en virksomhedsprofil, hvor vi hjælper [personer] med at finde en ny permanent lejebolig. Vi er derfor meget interesserede i din bolig og vil gerne høre, om [person] kan få en fremvisning?
[Person] er en stille og rolig [M/K], som [kort beskrivelse af person].
[Person] kan træffes direkte på tlf. [XX XX XX XX], ellers svarer jeg gerne på alle spørgsmål i denne tråd.
Venlig hilsen
[dit navn]