Hvordan underskriver jeg lejekontrakten uden at vælge elselskab?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Hvis du ikke vil tilmeldes til el gennem din lejekontrakt, så kan du sagtens fravælge de tilbudte el-selskaber og gå videre til underskrivelse af lejekontrakten. 

Udlejer har bedt lejer om selv at tilmelde sig el .png

Du får vist denne boks, hvis din udlejer har angivet, at du selv skal tilmelde dig et el-selskab. 

 

El-selskaberne samarbejder med BoligPortal om at tilbyde nye lejere en elaftale. På den måde er du tilmeldt el allerede fra indflytningsdagen. Tilmeldingen foregår helt automatisk, så du ikke selv behøver at tage kontakt til elselskabet. 

Det er valgfrit, om du vil tage imod tilbuddet om el-tilmelding. Der er frit elvalg i Danmark, og derfor er beslutningen op til dig som lejer.

Har udlejer valgt et el-selskab for dig, som du ikke ønsker at godkende?
Læs mere her. 

 

Sådan fortsætter du uden tilmelding til el 

For at fortsætte til den tilsendte lejekontrakt uden at tilmelde dig til et elselskab, skal du følge nedenstående trin.

  1. Tryk på linket med den blå tekst 'Vis andre muligheder'
    Herefter får du vist den samlede liste med mulige elselskaber, samt muligheden for at fravælge tilmelding til el.
     
  2. Tryk på knappen ud for den nederste mulighed på listen, 'Jeg vil ikke tilmeldes' 
  3. Klik på den orange knap med teksten 'Fortsæt'. 
    Du kommer nu til selve lejekontrakten, som du kan gennemlæse og underskrive digitalt. 

 

Hvis udlejer har valgt el-selskab på dine vegne

Hvis din udlejer har tilmeldt dig til et el-selskab, vil du blive bedt om at udfylde dit CPR-nummer, inden du kan gå til lejekontrakten samt se den fuldmagt, der videregives til det valgte el-selskab. 

Når udlejer har valgt el-selskab skal lejer indtaste CPR for at give fuldmagt.png

Vil du ikke tilmeldes til det el-selskab, som udlejer har valgt, så skal du tage kontakt til din udlejer. Det vil være nødvendigt, at udlejer annullerer lejekontrakten og sender den på ny. 

 

 

 

Læs også ...

 
Se mere