Hvor finder jeg min lejekontrakt som lejer?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Har du og udlejer benyttet BoligPortal til digital underskrift af lejekontrakten, finder du din lejekontrakt under din personlige Lejerportal. 

Har du tilknyttet din Lejerportal med din profil på BoligPortal, finder du den ved at klikke på 'Min Lejerportal' i menuen på din profil. Har du endnu ikke tilknyttet de to, skal du blot finde linket til din Lejerportal i den e-mail med emnefeltet "Velkommen til din Lejerportal", som du fik tilsendt fra BoligPortal, efter du og udlejer underskrev lejekontrakten. 

Læs mere om, hvordan du tilknytter din Lejerportal til din BoligPortal-profil her

 


 

Når du er kommet ind på din Lejerportal, finder du din lejekontrakt under sektionen 'Dine dokumenter' og 'Lejekontrakt', som vist på nedenstående billede.

Når du klikker på dette link, vil din lejekontrakt åbne i en ny browser – altså i et nyt vindue på din computer eller telefon. Ønsker du at downloade og derved gemme kontrakten, skal du derfor blot huske at hente den ned herfra. 

Find lejekontrakt under din Lejerportal.png

Vi anbefaler, at du downloader den underskrevne lejekontrakt og opbevarer den et sikkert sted i hele den periode, du lejer det pågældende lejemål. På den måde er du sikker på, at du altid har en kopi liggende. 

 

Har du underskrevet din lejekontrakt før juli 2022?

Digitale lejekontrakter underskrevet før juli 2022, blev sendt med et link, der kun var aktivt i 3 måneder. Hvis du ikke fik downloadet lejekontrakten inden linkets udløb, skal du kontakte din udlejer for at få tilsendt kontrakten. 


Bemærk: Du vil udelukkende have adgang til din lejekontrakt på denne måde, hvis din udlejer benytter BoligPortals digitale værktøj til udarbejdelse og underskrift af lejekontrakter. Har du underskrevet lejekontrakten fysisk, har du ikke en Lejerportal. Er du i tvivl, henviser vi til, at du kontakter din udlejer direkte. 

 

 

Kan jeg finde min lejekontrakt på min BoligPortal-profil?

Du har mulighed for at tilknytte din Lejerportal direkte til din profil på BoligPortal, så du altid kan tilgå den med få klik. Det kræver blot, at du går ind på menuen 'Min Lejerportal' på din profil og foretager tilknytningen. 

Læs mere om, hvordan du tilknytter din Lejerportal med din profil her

Så snart du har tilknyttet din Lejerportal og din profil, ligger den tilgængeligt til dig under 'Min Lejerportal' direkte på din profil.  

Kan BoligPortal sende mig en kopi af min lejekontrakt?
Nej, BoligPortal kan ikke sende dig en kopi af din lejekontrakt eller andre juridiske dokumenter, der er tilknyttet dit lejeforhold. 

Din lejekontrakt indeholder ligeledes personfølsomme oplysninger, hvorfor vi jf. GDPR-lovgivningen ikke må sende dig en kopi. 

Ønsker du en kopi af din lejekontrakt skal du derfor enten tilgå din Lejerportal, hvor alle dine dokumenter er samlet, eller kontakte din udlejer direkte. 

Læs mere om, hvordan du tilgår din Lejerportal her.
Hvor finder jeg min kontrakt, hvis jeg ikke har en Lejerportal?
Hvis du ikke har en Lejerportal – fx hvis din udlejer ikke benytter BoligPortals lejekontraktsværktøj, eller hvis I har underskrevet en printet kontrakt – skal du kontakte din udlejer, hvis du ønsker en kopi af din kontrakt. 

Såfremt du ikke har en Lejerportal, er der intet vi hos BoligPortal kan gøre for at finde din lejekontrakt. Vi kan heller ikke kontakte din udlejer for dig.

 

 


 

Læs også ...