Må jeg fremleje min bolig på BoligPortal?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Har du brug for at fremleje din lejebolig, kan du sagtens bruge BoligPortal til at annoncere boligen og finde den rigtige lejer. Det er helt gratis! 

Fremleje betyder, at du selv lejer en bolig, som du ønsker at videreudleje – enten i sin helhed, hvor du midlertidigt fraflytter boligen, eller værelser, hvor du selv bor i boligen sammen med roomies. 

I denne guide kan du læse mere om de to former for fremleje, inklusive hvordan du skal forholde dig som udlejer på BoligPortal, når du ønsker at fremleje din bolig. 


I denne guide

 



Fremleje af et eller flere værelser i din lejebolig

Fremleje af værelser betyder, at du (lejer) udlejer et eller flere værelser i din lejede bolig til en anden person (fremlejetager), mens du selv fortsat bor i boligen. Det adskiller sig fra fremleje af hele boligen, som har strengere regler og tidsbegrænsninger.

Fremleje af værelser er især udbredt i bofællesskaber, hvor man ønsker at dele huslejen eller bo fællesskabsorienteret sammen med andre ligesindede. 


Regler ved værelsesudlejning

  • Du skal selv bo i boligen under hele fremlejeforholdet
  • Huslejen skal være rimelig og proportionel i forhold til hele boligens husleje
  • Der er ingen regler for tidsbegrænsning
  • Antallet af beboere (inklusive dig selv) må ikke overstige antallet af beboelsesrum
  • Forbrugsudgifter skal opkræves inklusiv i huslejen – ikke aconto
  • Du (som lejer) har stadig det fulde ansvar over for udlejer


Som den oprindelige lejer, hæfter du altså over for udlejeren og har derved det endegyldige ansvar for, at boligen og den oprindelige lejeaftale ikke misligeholdes.

Vi anbefaler derfor, at du udarbejder en lejekontrakt til hvert af de værelser, du fremlejer videre i din bolig. 

Som udlejer på BoligPortal, kan du oprette juridisk gyldige lejekontrakter, som underskrives digitalt af alle parter – helt gratis. 

Læs mere om, hvordan du opretter en lejekontrakt på BoligPortal her

Du kan ligeledes blive klogere på, hvordan du angiver specifikt i lejekontrakten, at du udlejer et værelse lige her

 


 

Fremleje af hele din lejebolig

Fremleje af hele boligen betyder, at du som lejer midlertidigt overlader hele din lejede bolig til en anden person (fremlejetager), mens du selv bor et andet sted i perioden. 

Det kan være aktuelt ved udlandsophold, praktik, midlertidigt arbejde i en anden by eller lignende.

Der gælder særlige regler, og der er visse begrænsninger – især omkring varighed og godkendelse fra udlejer.


Regler ved fremleje af hele din bolig

  • Du skal have en gyldig og saglig årsag til, at du midlertidigt fraflytter din lejebolig
  • Din udlejer skal have givet skriftlig tilladelse til fremlejen fra din udlejer
  • Du må højest fremleje din bolig i 2 år
  • Du må tjene penge på fremleje – altså må du ikke opkræve en højere husleje, end den du selv betaler, med mindre et eventuelt ekstrabeløb dækker dokumenterede ekstraomkostninger
  • Du (som lejer) har stadig det fulde ansvar over for udlejer

 


 

Husk lejekontrakten ved fremleje 

Du som den oprindelige lejer vil altid have det fulde ansvar for din bolig – også selvom du videreudlejer hele eller dele af den til en fremlejetager. 

Som udlejer på BoligPortal kan oprette, underskrive og administrere juridisk gyldige lejekontrakter – helt gratis. Så står du bedst muligt, når du skal fremleje din lejebolig.

Læs mere om, hvordan du opretter en lejekontrakt på BoligPortal her

 


 

Bliv klogere på fremleje

Når du fremlejer din bolig er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de specifikke regler i lejeloven, der omhandler videreudlejning af en lejebolig. 

Så sikrer du dig, at der ikke opstår problemer – hverken med fremlejetager eller din udlejer. 

Læs meget mere om reglerne for fremleje på BoligPortals blog lige her.  

 

Note: Indholdet på denne side skal betragtes som vejledende. 
Har du brug for juridisk eller økonomisk bistand, bør du kontakte en advokat eller revisor.

 



 

Læs også ...

 
Se mere