Når du opretter en annonce på BoligPortal, vil den automatisk få status som 'Venter på godkendelse', indtil den manuelt er blevet gennemgået og godkendt af BoligPortals kundeserviceteam. Det sker typisk inden for 24 timer.
Bemærk: Er det første gang, du annoncerer på BoligPortal, skal du igennem en kort obligatorisk telefonsamtale med os. Din annonce bliver ikke godkendt, før vi har haft denne samtale.
Sikkerhed og troværdighed er en vigtig del af BoligPortal. Derfor bliver alle annoncer manuelt godkendt, før de bliver synlige på BoligPortal.
Vi godkender annoncer løbende alle ugens dage – både dag og aften. Godkendelsesprocessen tager derfor typisk mindre end 24 timer.
Har vi spørgsmål til din annonce, kontakter vi dig, inden vi godkender annoncen.
Du får automatisk besked, så snart dit lejemål er synligt på BoligPortal.
Er du ny udlejer, vil vi rigtig gerne hilse på dig!
Det er vigtigt for os, at der sidder en rigtig person bag alle boligannoncer på BoligPortal, og at alle vores udlejere føler sig godt klædt på til at udleje deres bolig gennem os.
Er det første gang, du opretter en annonce på BoligPortal, vil vi derfor altid kontakte dig pr. telefon som en del af godkendelsesprocessen. Det betyder altså ikke nødvendigvis, at der er problemer med din annonce, men udelukkende at vi gerne vil hilse dig velkommen på vores platform.
Vi kan ikke godkende din annonce uden denne telefonsamtale, og den kan ej heller foregå på skrift.
Vi sidder altid klar til at hjælpe
Du behøver ikke selv at kontakte os for at få din annonce godkendt. Vi godkender løbende annoncer og tager dem i den rækkefølge, de bliver oprettet i. Du kan derfor ikke fremskynde processen ved at kontakte os.
Vi godkender dog annoncer alle ugens dage – også i aftentimerne – så der vil typisk ikke gå lang tid, før din annonce er aktiv.