Når din lejer har opsagt og ønsker at fraflytte dit lejemål, skal du huske at stoppe opkrævningen af husleje, såfremt du bruger BoligPortal til huslejeopkrævning – uanset om du afstemmer huslejen manuelt via bankoverførsel eller bruger Betalingsservice.
Du kan altid få overblik over dine huslejeopkrævninger og slette opkrævning fra dine lejere under 'Huslejehåndtering' på din profil.
Bemærk: Husk at tjekke, om din lejer har betalt forudbetalt husleje ved indflytning, så du kan indtaste den korrekte dato for sidste huslejeopkrævning.
Sådan stopper du opkrævning af husleje, når din lejer fraflytter
- Gå til sektionen 'Lejeforhold' på din profil, og klik på den pågældende lejer, som fraflytter lejemålet
- Klik på 'Betalinger og oversigt →' i oversigten for at gå til lejerens huslejeopkrævningsopsætning
- Klik på 'Stop opkrævning af husleje' under huslejeindstillingerne
- Angiv den sidste dato, hvor lejeren skal opkræves husleje, og klik på 'Stop opkrævning af husleje'
Her er det vigtigt, at du tager højde for eventuelt forudbetalt husleje – altså husleje, som allerede er indbetalt af lejer og derved påvirker sidste dato for betaling af husleje.
Eksempel: Din lejer har 3 måneders opsigelsesfrist, opsiger lejemålet 3 måneder før fraflytning og har ved indflytning indbetalt 3 måneders forudbetalt husleje: Her vælger du 'Pr. dags dato' som sidste dato for betaling.
Derved vil lejer ikke blive opkrævet i de følgende 3 måneder, hvor den forudbetalte husleje dækker huslejeomkostningerne.
Når huslejeopkrævningen er stoppet, får du vist en rød informationsboks med en besked om, at huslejeopkrævningen er stoppet, inklusive sidste betalingsdato.
I betalingsoversigten vil betalinger fra senere end den afsluttende dato ligeledes automatisk blive fjernet.
Du kan til hver en tid starte huslejeopkrævningen igen, hvis opsigelsen annulleres eller lejer udskyder fraflytningsdatoen. Her klikker du blot på 'Start husleje igen'.