Hvordan fjerner eller stopper jeg en huslejeopkrævning?

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Hvis du ønsker at fjerne én, flere eller alle fremtidige huslejeopkrævninger, skal du blot gå ind på den pågældende lejer under 'Lejeforhold' og gå til fanen 'Husleje'.

Herinde kan du slette opkrævningerne helt ned på månedsbasis eller stoppe huslejeopkrævningen i sin helhed ved at klikke på 'Stop opkrævning af husleje'.

I denne guide gennemgår vi begge scenarier.

 


 

Sådan sletter du en enkelt huslejeopkrævning

Vil du slette en enkelt opkrævning – fx hvis din lejer ikke skal betale for sidste måneds husleje – skal du blot følge nedenstående fremgangsmåde.

Ønsker du kun at fjerne dele af din huslejeopkrævning – fx hvis du giver lejer rabat på huslejen, men stadig vil opkræve aconto – skal du i stedet følge denne guide.

 

  1. Gå til 'Lejeforhold' på din profil, og find det pågældende lejer, der skal skal slettet en opkrævning


  2. Gå til fanen 'Husleje' og klik på de tre prikker ud fra den pågældende betalingsmåned under betalingsoversigten
    Klik på de tre prikker ud fra den pågældende huslejeopkrævning.png


  3. Klik på 'Slet betaling'
    Klik på 'Slet betaling'.png


  4. Bekræft sletningen ved at krydse boksen af og klikke på 'Ja, slet betaling'
    Bekræft konsekvenserne for sletningen og slet betaling.png
    Dette stopper hele denne måneds huslejeopkrævning, inklusive alle tilknyttede betalinger, som eksempelvis aconto. 

 

Bemærk: Sletningen er permanent og kan ikke fortrydes. Vær derfor sikker på, at du har valgt den rigtige betaling, før du sletter den. Fortryder du sletningen, er du nødt til at stoppe hele huslejeopkrævningen og starte den igen. Læs mere i denne guide

 

 


 

Sådan stopper du alle fremtidige huslejeopkrævninger

Vil du stoppe hele din huslejeopkrævning fuldstændig, så alle fremtidige betalinger slettes, skal du blot følgende denne fremgangsmåde.

  1. Gå til 'Lejeforhold' på din profil, og find det pågældende lejer, der skal skal slettet en opkrævning

  2. Gå til fanen 'Husleje' og klik på 'Stop opkrævning af husleje'
    Klik på Stop opkrævning af husleje .png

  3. Vælg, hvornår lejer skal betale sin sidste husleje under 'Sidste dato for betaling', og bekræft dit valgt ved at klikke på 'Stop opkrævning af husleje'
    Vælg sidste opkrævningsdato.png
    Fraflytter lejer eksempelvis ved udgangen af september og har betalt én måneds forudbetalt leje ved indflytning, vælger du "August" som sidste betalingsmåned.

Når huslejeopkrævningen er stoppet, får du en advisering i en rød bekræftelsesboks med dato for sidste betaling. 

Det er altid muligt at starte huslejeopkrævningen igen ved at klikke på 'Start husleje igen'. 

Klik på 'Start husleje igen'.png

 

 


 

 

Læs også ...

 
Se mere