Hvis din lejer ikke har betalt sin husleje som aftalt, er der flere ting du bør forholde dig til som udlejer.
Uanset hvad anbefaler vi, at du kontakter lejer direkte og spørger ind til årsagen til den manglende betaling – eksempelvis sygdom, økonomiske problemer eller en simpel forglemmelse.
Mange sager løses bedst i dialog, og man kan ofte tilgodese alle parter ved en simpel afdragsordning, hvis lejer har problemer med en enkelt betaling.
Læs mere om, hvordan du opsætter en afdragsordning på BoligPortal her.
Er der tale om manglende betaling i ond tro – altså hvis lejer nægter at betale sin husleje – anbefaler vi, at du starter med at sende en skriftlig rykker – en såkaldt påkravsskrivelse – til lejer og herefter søger juridisk vejledning hos en fagperson, hvis stridigheden fortsætter.
Hos BoligPortal kan vi ikke vejlede i juridiske sager eller uenigheder mellem udlejer og lejer.
Hvis lejer ikke har betalt husleje via bankoverførsel
Når din lejer betaler sin husleje hver måned via en bankoverførsel, kræver det, at du manuelt går ind på din konto og tjekker, at lejer har betalt sin fulde husleje rettidigt.
Har lejer ikke betalt – hvad end det er en forglemmelse eller overlagt – skal du tage kontakt til vedkommende og lave en plan for, hvordan eller hvornår huslejen betales.
Læs mere om, hvordan du opsætter en afdragsordning på BoligPortal her.
Hvis lejer ikke har betalt husleje via Betalingsservice
Selvom din lejer har en aktiv Betalingsservice-aftale med dig, har både lejer og lejers bank mulighed for at afvise den enkelte opkrævning.
Lejer kan til enhver tid afvise en betaling direkte i sin netbank, og banken kan i nogle tilfælde afvise en automatisk opkrævning, hvis der ikke er dækning på kontoen.
Hvis BS-opkrævningen ikke er gået igennem, vil huslejen stå som "Ikke betalt" under i din oversigt, som du finder under sektionen 'Huslejehåndtering' på din profil.
Her er det nødvendigt, at du og lejer aftaler en alternativ afregningsmetode for denne manglende huslejebetaling – typisk via bankoverførsel.
Betalingsservice-aftalen vil dog stadig være aktiv og den efterfølgende måneds husleje vil stadig blive forsøgt opkrævet via Betalingsservice hos lejer.
Betalingsservice vil altså fortsat trække fremtidige huslejebetalinger, også selvom en enkel måned betales via bankoverførsel.
Læs mere om, hvordan du skal registrere, at lejer betaler én måned via bankoverførsel, selvom lejer er tilknyttet Betalingsservice her.
Når lejer har overført huslejen til dig, skal du selv markere huslejen som "Betalt" i ovenstående oversigt.
Få automatisk besked om manglende betalinger
Når du opkræver husleje automatisk på BoligPortal via Betalingsservice, anbefaler vi altid, at du aktiverer påmindelser om manglende betalinger.
Så får du automatisk besked på e-mail eller SMS, hvis lejer ikke har betalt sin husleje.
Læs mere om, hvordan du aktiverer påmindelse om manglende betalinger her.
Hvis lejer nægter at betale husleje
Hvis lejer nægter at betale sin husleje, har du som udlejer flere muligheder og rettigheder.
Da det er vigtigt at følge de korrekte juridiske procedurer, anbefaler vi, at du kontakter en advokat eller anden juridisk instant med viden om lejeloven og søger rådgivning.
Først og fremmest er det en god idé at forsøge at gå i dialog med lejer og eftersøge en fælles løsning, som tilgodeser alles interesser.
Herefter anbefaler vi, at du sender lejer et skriftligt påkrav (rykker), hvor du oplyser lejer om, at huslejen ikke er betalt, og giver vedkommende en betalingsfrist for overførsel af restancen.
Betalingsfristen skal være minimum 14 dage fra modtagelsen.
Oplyser du lejer om, at manglende betaling kan føre til ophævelse af lejemålen, er det en god idé først og fremmest at tjekke de konkrete aftalevilkår, I har skrevet under på i lejekontrakten, samt rådføre dig med en fagperson inden for boligudlejning og aftaleret.
BoligPortal er blot et annonceringsmedie. Vi kan derfor hverken tilbyde juridisk vejledning eller bistand i forbindelse med konflikter mellem udlejer og lejer.
Al indhold på denne side af juridisk karakter skal opfattes som værende vejledende.